layoutelementlayoutelement
 

Den Jyske Industri- og Landbrugsudstilling

Horsens udstillingen

I 1905 var Horsens vært for en storstilet udstilling indenfor landbrug og industri. Initiativet kom fra det lokale erhvervsliv, der med støtte fra kommunen fik startet projektet. Udstillingen løb over 46 dage med deltagelse fra 600 udstillere og med besøgstal på ca. 170.000. Et 7.000 m² stort område i Caroline Amalielund (Lunden) blev bebygget med midlertidige udstillingsbygninger og boder. Byens egne erhverv var godt repræsenteret på udstillingen, da ca. hver tredje udstiller kom fra Horsens. Under udstillingen arrangeredes der også en række forlystelser i form af dans, levende musik, opvisninger, filmfremvisninger og tivoli

Som protektor for udstillingen fik man overtalt prins Christian, den senere kong Christian den 10, som også deltog i selve åbningen den 17. juni. Dette var med til at øge opmærksomheden på arrangementet. Da udstillingen sluttede i august måned blev bygningerne, der var opført til lejligheden, revet ned og materialet videresolgt.


(Oplysningerne stammer fra Byarkivets indkomstjournal 1979-008 og 1984-091 og Rasmus Kreth; Da Horsens kom på Danmarkskortet. Den jydske Industri – og Landbrugsudstilling i Horsens 1905, 2005)

Skrevet af Anne Sofie Krogh

Indholdsansvarlig Vibeke Lerche, kuvl@horsens.dk