layoutelementlayoutelement
 

Østergaards Frøavl

ostergaard

Østergaards Frøavl.

Østergaards Frøavl blev grundlagt af Rasmus Østergaard i Stensballe 15. april 1884. I et par år forud havde Rasmus Østergaard dog avlet gulerodsfrø på forældrenes gård i Stensballe for at hjælpe sin økonomisk trængte familie. Guleroden blev derfor virksomhedens varemærke frem til 1976. I 1893 blev guleroden ”Stensballe-gulerod,” af Foreningen til Kulturplanters Forbedring, vurderet som den bedste gulerods-stamme i Danmark. Dette satte for alvor gang i produktionen og andre frøsorter kom hurtigt til.

Frøsalget voksede kraftigt ved hjælp af et systematisk salgsarbejde med opsøgende salg og et stort indholdsrigt informationsmateriale. I 1934 havde Østergaards Frøavl for eksempel egne agenter i London, Paris, Hamborg og New York. Produktionsudvidelser var derfor ofte nødvendige og virksomheden opførte løbende nye tilbygninger i Stensballe.

Efter Rasmus Østergaards død i 1940 blev virksomheden drevet som et familieaktieselskab. I 1976 overtog den hollandske frøkoncern D.J. van der Have virksomheden, der havde ca. 50 ansatte. I 1992 flyttede virksomheden til nye bygninger i Hedensted og i 2001 ændrede den navn til Advanta A/S.

(Oplysningerne stammer fra Byarkivets indkomstjournaler 1983-84, 2006-607 og Guul-Simonsen, Frode m.fl.: ”Østergårds Frøavl i Stensballe” i Vejle Amts Årbog, Vejle Amts Historiske Samfund 2006.)

Skrevet af Anette Jørgensen, 2007

Indholdsansvarlig Vibeke Lerche, kuvl@horsens.dk