layoutelementlayoutelement
 

Ubådskrigen 1917

Horsensianske ofre for ubådskrigen

 

Livet til søs har altid været forbundet med mange farer – ikke mindst i en krigstid. Allerede få dage efter verdenskrigens udbrud i august 1914 blev der, på trods af Danmarks neutralitet, efter tysk pres udlagt cirka 1000 søminer i de danske farvande. Desuden flød der under (og efter) krigen tusindvis af engelske og tyske søminer rundt i de danske farvande – miner som havde revet sig løs fra større minefelter. Ikke sjældent skete det, at hjemlige fisker- eller handelsfartøjer påsejlede en mine og gik ned med mus og mænd.

Som et nyt og moderne våben i verdenskrigens rædselskabinet af dræbermaskiner introduceredes ubåden. Ubådene kunne uset snige sig ind på fjendens skibe og skyde dem i sænk med torpedoer eller ved hjælp af en dækskanon (når ubåden var uddykket; dvs. lå i vandoverfladen). Det neutrale Danmark rådede også over ubåde. En af Danmarks i alt seks ubåde, Havmanden, var nær blevet skudt i sænk, da den var på patrulje i Kattegat den 19. oktober 1914. Da den danske ubåd lå i overfladen, blev den angrebet med to torpedoer affyret fra den neddykkede engelske ubåd E11. Englænderne troede, at Havmanden var en tysk ubåd. Havmanden undgik med nød og næppe at blive ramt – ved en senere inspektion kunne man se, at den ene torpedo havde skrabet malingen på bunden af ubåden!

Havmanden

De krigsførende parters ubåde udgjorde en stor trussel mod handelsskibene – særligt efter den 1. februar 1917, hvor det kejserlige Tyskland erklærede en ”uindskrænket ubådskrig”. Det betød, at ethvert fjendtligt skib såvel som skibe fra de neutrale lande ville udgøre et mål for de tyske ubåde. Ubådskrigen var tænkt som en handelsblokade af de Britiske Øer, og meningen var at ”belejre” briterne ved at afskære deres forsyningslinjer. Det kejserlige Tysklands mål var derefter at tvinge en fredsaftale igennem.

Ubådskrigen ramte også den danske handelsflåde hårdt, for de tyske ubådskaptajner forsøgte at sænke så meget tonnage som muligt. Godt og vel 300 danske handelsskibe blev sænket af de tyske ubåde, og flere end 700 danske søfolk omkom – heriblandt også enkelte fra Horsens.

Af Dansk Søulykkestatistik 1917 fremgår det, at dampskibet Margrethe et sted i Nordsøen på vej fra København til Lerwick den 31. oktober 1917 blev beskudt af en tysk ubåd. Besætningen forlod straks skibet, og sprang i redningsbådene i storm og høj sø. Den ene redningsbåd kæntrede og fire mand druknede – heriblandt 2. styrmand Georg Reinecke Jensen fra Horsens. Det kun let beskadigede dampskib og de overlevende besætningsmedlemmer ankom dagen efter til Lerwick med assistance fra et engelsk krigsskib.

En lignende og lige så tragisk beretning omhandler dampskibet Vesta, som undervejs fra Seydisfjord til Fleetwood cirka 60 sømil fra Færøerne blev ramt af en torpedo i styrbords side. Redningsbådene blev sat i vandet, men den ene kæntrede, og da Vesta kort tid efter sank savnedes fem besætningsmedlemmer – heriblandt matros Martinus (Laurids?) Petersen fra Horsens. Umiddelbart efter dampskibets endeligt kom en tysk ubåd til syne, og Vestas overlevende besætning, som nu sad i redningsbåden, blev udspurgt om skibet og lasten. Derefter dykkede ubåden og forsvandt!



Kilder:     

Dansk Søulykkestatistik 1917

Illustreret Familiejournal 29/10-1914, 38. Årgang og nr. 44, side 12.

Wikipedia opslag: Havmanden


Skrevet af Felix Vestergaard.