layoutelementlayoutelement
 

Troens huse

 

På den følgende liste findes oplysninger om de trossamfund, som har lokaler i Horsens by i form af f.eks. et menighedshus, en moske, en synagoge eller en kirke.

De allerfleste bygninger huser fungerende menigheder, men et par huse er opført sidst på den efterfølgende liste, fordi de ikke længere er i funktion til det formål, de oprindeligt blev opført til, men trods alt stadig kan genkendes som et troens hus.

Alle artiklerne er skrevet af Marianne Brown Thomsen.

 

Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kirke

Vor Frelsers Kirke er Horsens ældste, endnu stående bygning. Omkring 1225 blev byggeriet af en treskibet teglstenskirke med dobbelttårnsanlæg igangsat. Bygningen bar i mange år navnet Skt. Ibs Kapel. Branden i Horsens omkring 1450 omfattede ødelæggelser på kirken. Bl.a. styrtede et af kirkens tårne ned og blev senere helt fjernet ved en renovering af kirken. Derfor har kirken i dag kun et tårn. Tårnet blev i 1737-38 udstyret med et løgkuppelspir tegnet af bygmester N. H. Rieman. Han tegnede også Lichtenbergs Palæ i Horsens, opført i 1744. I 1797 skiftede kirken navn til Vor Frelsers Kirke. Kirken ligger på Torvet 9, men i dag er adressen Kippervig 2-4, idet det er sognehusets adresse. Vor Frelsers Kirke tilhører den evangelisk-lutherske kirke og hermed den danske folkekirke.

 

  Klosterkirken

Klosterkirken

Klosterkirken fungerede til at starte med som kirke i et gråbrødrekloster, der blev grundlagt i 1261. Dengang bestod kirken i klosteret kun af en enskibet teglstensbygning. I 1532 blev klosteret ophævet. Kirken blev istandsat i årene 1736-47. Istandsættelsen blev ledet af bygmester N. H. Rieman. Senere, i 1888-92, blev kirken igen restaureret denne gang af arkitekt H. B. Storck. I dag fremstår kirken som en gotisk bygning med kor, et treskibet langhus og en tagrytter. Klosterkirkens adresse er Borgergade 30. Klosterkirken tilhører den evangelisk-lutherske kirke og hermed den danske folkekirke.


 Hospitalskirken

Hospitalskirken1 Hospitalskirken2

Da Hospitalet blevet reorganiseret i 1560 blev den tidligere Skt. Jørgensgård omdannet til Hospitalskirke. Kirken indgår i en almindelig bygning og er bygget af pudset teglsten. Omkring 1868 blev Hospitalskirken indvendigt restaureret af arkitekt J. C. Clausen og fik dens nuværende udseende. Kirkens adresse er i dag Hospitalsgade 10. Hospitalskirken tilhører den evangelisk-lutherske kirke og hermed den danske folkekirke.

 

 Sønderbro Kirke

Sønderbro Kirke

Kirken blev bygget i 1969-71 og er tegnet af arkitekt Paul Niepoort. Kirken består af hovedskibet og et tredelt sideskib. Sønderbro Kirke er lavet i hvidt beton og kirkens fritstående tårn er 34 m. højt. Niepoort ønskede at skabe en kirke som både er en bygning og en skulptur: Den hvide kirke med dens runde former og det markante tårn skal fungere som et monument i bybilledet. Kirkens adresse er Bygholm Parkvej 1. Sønderbro Kirke tilhører den evangelisk-lutherske kirke og hermed den danske folkekirke.

 

 Adventkirken

Adventkirken

Adventisternes første menighed i Danmark opstod i Vendsyssel i 1877, og mellem 1878 og 1880 kom de til Horsensegnen. I 1924 blev en egentlig menighed dannet bestående af 20-40 medlemmer. Dette tal steg stille og roligt de efterfølgende år. Menigheden holdt til i et lejet lokale på Kildegade 11 i næsten tyve år. Efterhånden blev ønsket om at få et eget hus så stort, at menigheden købte en byggegrund og byggede sin egen kirke på den daværende Hattingvej (i dag Bygholm Parkvej 2). I foråret 1954 kunne adventisterne derfor fejre indvielsen af deres egen kirke. Kirken er tegnet af arkitekt Fritz Madsen. Han ønskede at kirken udtrykte en moderne opfattelse af et gudshus. I det indre er stilen traditionel og i det ydre er kirken nyskabende. Horsens Adventkirke er bygget af røde teglsten med hvide lodrette bjælker fra taget og ned til jorden. Kirkens meget høje tag kendetegner mange af Adventkirkens kirker, dog ikke dem alle.

 

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Mormonkirken

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (også i almindelighed kendt som Mormonkirken) kom til Danmark i 1850 og til Horsens i 1946. En gren af kirken har efter alt at dømme haft en kirke her tidligere, men først i 1946 begyndte mormonerne at holde husmøder i byen. Kort tid efter, i 1947, blev det første officielle møde afholdt på Munchs Hotel i Smedegade 68. Imidlertid var stedet for dyrt og derfor flyttes møderne til lejede lokaler på Smedegade 46 over gården i februar måned i 1948. Lokalerne var forfaldne, og derfor ledte menigheden efter et permanent sted at være. I slutningen af 1956 købte de grunden på Margrethevej 6, hvor menigheden selv byggede sit eget hus. Kirken blev indviet i 1958. Spiret som ses på kirken kendetegner mange af Mormonkirkens kirker. Bygningen er opført af røde teglsten og skiller sig kun ud fra de andre omkringliggende huse ved dens størrelse og spir.

 

 Den Apostolske Kirke

Apostolsk Kirke

Fra 1922 holdt Pinsemenigheden, som dengang bestod af Den Apostolske Kirke og Pinsekirken, møder på Vimmelskaftet 8. Samme lokaler havde metodisterne tidligere benyttet. På grund af uenigheder om ledelsen blev Pinsemenigheden delt i 1924. Den Apostolske Kirke forblev på adressen Vimmelskaftet 8. I 1928 købte Den Apostolske Kirke huset og holder i dag stadig til på denne adresse. Bygningen er en etageejendom og ligner de omkringliggende huse på gaden. Apostolsk Kirke er lavet af røde teglsten og det eneste som indikerer, at denne bygning anvendes som kirke er et lille skilt som hænger ved siden af døren.

 

 Den katolske Sankt Josefs Kirke

Katolsk Kirke

Den katolske menighed i Horsens har holdt gudstjenester i byen siden 1872. I starten i et lille kapel i baggården til Søndergade 47 og senere, i 1874, købte katolikkerne, det tidligere Hotel Royal i Nørregade 19. Indgangen til kapellet var prydet med en portal med indskriften ”Sct. Josephs Kapel”. I dag kendes kapellet kun fra billeder. Kapellet, en drengeskole og en præstebolig blev etableret i bagbygningen. Den katolske menighed lejede de forreste lokaler ud, fordi deres økonomi var stram. Samtidig indrettes en skolestue (Pige- og Pogeskolen) i mellembygningen. Opførelsen af en katolsk kirke blev først mulig efter en testamentarisk gave på ca. 40.000 kroner i 1896 fra afdøde medlem Franciscus Van De Reydt. Kirken stod færdig på Nørregade 19 i januar måned 1897. Bygningen er tegnet af arkitekt Hector Estrup og består af skib, kor og tårn. Kirken er opført af røde teglsten med fem hvide bælter på kirkens tårn. Desuden er der små hvide gavlblændinger som bryder de røde teglsten. I januar måned 2010 er et nyt indgangsparti/våbenhus, tegnet af Ginnerups tegnestue, blevet færdiggjort. Det nye byggeri er usynligt fra Nørregade, idet det ligger ud til kirkens bagside.

 

 Pinsekirken Elim

elim1 Elim2

elim3 elim4

 Pinsekirken Elim holdt til forskellige steder i Horsens efter dens deling fra Apostolsk Kirke indtil de fik et fast mødested på Kildegade 15, hvor kirken boede i mange år. Bygningen blev af mange omgange ombygget og udvidet. På det ene billede ses dette hus i 1957. Det viser et hvidmalet murstenshus. Det eneste som indikerer, at det bruges som kirke er indskriften over døren hvorpå der står ”ELIM”. Pinsekirken fik i midten af 60’erne bygget en ny kirkesal til huset. Et andet billede fra omkring 1990 viser det samme hus, som nu er skalmuret af gule teglsten. Foran hoveddøren er bygget en smal tynd mur hvorpå et kors og indskriften ”ELIM” er påført. I 1998 blev bygningen solgt. Indtil Pinsekirken købte en ny grund på Sverigesvej 29, i sommeren 1999, boede den i forskellige lokaler rundt i Horsens. Bygningen på Sverigesvej havde tidligere været en systue og blev efter overtagelsen grundigt ombygget. Pinsekirken holder i dag stadig til på denne adresse.

 

 Frelsens Hær

Frelsens hær1 Frelsens hær2 Frelsens Hær 3

 Frelsens Hær kom til Danmark i 1887 og til Horsens i 1889. Hos Frelsens Hær kaldes menigheden for et korps.

Det første møde i Horsens fandt sted i et lille lokale i Søndergade 16, og en overgang havde Frelsens Hær til huse i Smedegade 44. I 1905 købte hæren bygningen på Hulvej 5 og senere blev Hulvej 7 også indkøbt. Horsens Korps boede her fra 1905 og frem til 1997, hvor de flyttede til Grønnegade 7-9. Huset på Grønnegade er opført af Frelsens Hær selv og er bygget af teglsten, som er malet blå og har et fladt tag. Bygningen i Grønnegade ligner de omkringliggende huse og hæren holder i dag stadig til på denne adresse.

 

 Jehovas Vidners Rigssal

Jehovas vidner1 Skiltet hos Jehovas Vidner

Ifølge Horsens Vejviser har Jehovas Vidner haft adresse på Smedegade 38 i årene 1954-1958. I 1975 var de flyttet til Stefansgade 35.

Fra 1985-1992 var adressen Absalonsgade 9, hvor de havde rigssal.

I dag holder de til på Robert Holmsvej 10, hvor de også har en rigssal.

Bygningen her er bygget af røde teglsten og ligner de andre omkringliggende huse.

 

 Yunus Emre Moske

 Yunus Emre Moske

I 1991 købte Dansk-Tyrkisk Islamisk Kulturforening ejendommen på Sønderbrogade 2 i Horsens. Siden da har de anvendt bygningen som moske for byens sunni-muslimer. Ejendommen er opført i teglsten – stue-etagen i pudset teglsten der er malet grå og 1. salen i røde teglsten. Der er ikke umiddelbart noget ved huset som indikerer at huset anvendes som moske. Navnet Yunus Emre Moske stammer fra en tyrkisk digter Yunus Emre som levede ca. 1240-1321.

 

Getsemane Kirke

Horsens metodistmenighed

Getsemane1 Getsemane2

Getsemane3 Getsemane4

Landets første metodistmenighed blev stiftet i 1859. Indtil metodisterne i Horsens fik et fast mødested i 1882, mødtes de i forskellige private hjem bl.a. hos familien Schorn, som boede på Grønland eller Grønlandsgade 2 (i dag Åboulevarden 26). Ved første møde var 20-40 personer forsamlet, men meget hurtigt blev forsamlingerne større. I 1881 blev der stiftet en egentlig menighed, og i 1882 fik metodisterne et fast mødested - et missionshus på Vimmelskaftet 8. I 1886 kunne metodisterne efter en pengeindsamling købe denne bygning. Her holdt de til indtil 1906, hvor Getsemane Kirken blev indviet. Adressen var dengang Jernbanegade 22, men i dag hedder gaden Houmannsgade 41. Kirken er tegnet af arkitekt Chr. Jørgensen og opført i røde teglsten. Bygningen består af et langhus med et tårn ved nordenden. Hoveddøren er placeret centralt i tårnets nordside. Øverst på tårnet er placeret et ottesidet spir. I mange år havde metodisterne et stabilt medlemstal, men efterhånden fik menigheden færre medlemmer. Menigheden i Horsens ophørte i juni 2006. Kirkebygningen fungerer i dag som en del af Vor Frelsers Kirke.

 

 Mosaisk Troessamfunds synagoge

Synagogen

Jøderne i Horsens har fra 1700-årene og frem til 1867 haft bedesale i forskellige private hjem i Horsens. Synagogen i Farvergade 6 blev indviet d. 27. december 1867. Bygningen blev bygget med hjælp fra et stort økonomisk bidrag fra de fire søskende fra familien Levy. Synagogen er tegnet af arkitekt J. C. Clausen og opført i røde teglsten med hvide mønstre omkring døren og vinduerne. Synagogen er præget af en orientalsk stil, hvilket bl.a. ses ved indgangspartiet hvor en hvid løgformet bue omkranser døren.

Byens menighed blev med tiden mindre, og omkring år 1900 var der ikke mandlige medlemmer nok til at opretholde en synagoge. Dette resulterede i, at bygningen i Farvergade 6 fra 1897 ikke længere blev anvendt som synagoge. Bygningen blev og bliver derfor benyttet som stiftelse, deraf også bygningens navn ”De fem Søskende Levys Stiftelse”. Med navnet ”De fem søskende” menes de fire søskende som gav tilskud til opførelsen af synagogen og deres dengang afdøde bror Zander I. Levy.