layoutelementlayoutelement
 

Horsens Politis Idrætsforening

Horsens Politi

I 1936 stiftedes på Horsens Politistation en idrætsforening for byens betjente. I begyndelsen havde foreningen ca. 20 medlemmer, men dette tal er i årenes løb vokset en del, og i dag er der ca. 120. Foreningens formål er gennem motion og bevægelse at forbedre betjentenes fysiske form og sundhed. Foreningen havde fra begyndelsen kun gymnastik på programmet, men kort tid efter kom håndbold til. Senere er bl.a. fodbold, svømning, skydning, badminton og bordtennis blevet en fast del af programmet, som bliver dyrket forskellige steder i byen. Betjentene har dog fået oprettet et træningslokale på selve politigården, hvor man dagligt kan holde formen ved lige.

Ved siden af træningen deltager foreningen også i en del af de stævner, som hovedorganisationen Dansk Politi Idrætsforbund arrangerer indenfor de forskellige sportsgrene.

(Oplysningerne stammer fra Byarkivets indkomstjournal 1986-059).

Skrevet af Anne Sofie Krogh.

Indholdsansvarlig Vibeke Lerche, kuvl@horsens.dk