layoutelementlayoutelement
 

Anna Hansdatter Svane

Fugholm 16

Svaneboligen i Fugholm.

Anna Hansdatter Svane blev født i Ribe. Hendes forældre var den kongelige historiograf og ærkediakon Hans Svanning (1503-84) og Marine Sørensdatter Stage (1539-1615).

Anna Svane voksede op i et hjem, der som følge af faderens virke må have været præget af åndelige og intellektuelle sysler. Et godt vidnesbyrd om hjemmets særlige karakter består i, at næsten alle hendes brødre fik en universitetsuddannelse, og at hendes søstre blev gift med professorer, præster, en rådmand og en foged. I 1590 indgik hun i Ribe ægteskab med købmand, borgmester Hans Olufsøn Riber, der også stammer fra Ribe og var søn af Oluf Pedersen Staby og Else Svendsdatter Neb. Hun var formentlig temmelig ung, da hun stod brud. De af hendes søstre, som vi kender både fødselsår og vielsesår for, var kun 15 og 16 ved ægteskabets indgåelse. Det var ikke usædvanligt for piger fra dette sociale lag. Denne alder anbefaledes da også af Luther for at hindre førægteskabelige seksuelle forbindelser.

Anne Svane satte bosatte sig i Horsens, hvor ægtefællen var borgmester. Han havde allerede i en årrække drevet købmandskab her, hvor hans søster Anne var gift med byens anden borgmester. Anne Svane var borgmesterkone i alle de 25 år hendes ægteskab varede. Ægteparret fik syv børn, hvoraf to døde som spæde. Datteren Anne (født ca. 1596) blev gift med den senere borgmester i Horsens, Ernst von Baden. Sønnen Oluf blev selv borgmester i Horsens, og datteren Else (født ca. 1601) var gift tre gange, alle gange med en præst, mens sønnen Anders døde ung. Endelig blev Anne Svane mor til den berømte professor og biskop over Sjællands stift, Hans Hansen Svane (født 1616). Han var en af de fremtrædende mænd på stændermødet i 1660, forud for Enevældens indførelse. Anne Svane indgik i det netværk, som i tiden efter Reformationen udgjordes af landets rigeste og mest magtfulde borgere og veluddannede gejstlige. Hun var led i en lang kæde af selvbevidste og protestantiske borgmesterfamilier. Hendes morforældre og svigerforældre var borgmesterpar, hendes svigerinde borgermesterkone, en søster giftede sig med en rådmand, og hun selv blev mor til en borgmesterkone og til en borgmester.

Efter sin mands død vedblev Anne Svane at drive købmandsskab og forvalte parrets mange ejendomme i Horsens, Da Jylland var besat under Kejserkrigen 1627-29, rejste hun bort og opholdt sig bl.a. sønnen Hans, der i 1628 studerede i Franeker i Friesland. Efter sin tilbagekomst stiftede hun i omsorg for kvinder, der var langt dårligere stillet end hun selv, i 1631 en bolig for tre fattige enker. Huset kaldes endnu Svaneboligen og ligger i gaden Fugholm. Enkestiftelsen var den første af sin art i Horsens og en af de første i Danmark. Også på anden vis satte Anne Svane sig et minde. I Klosterkirken i Horsens hænger et af byens ældste epitafier, og her er hun den centrale person. På epitafiets ses hendes forældre, ægtefællen, Anne Svane selv, datteren og svigersønnen, der blev borgmesterpar i Horsens, samt hendes øvrige børn. Fremstillingen af børnene viser, at det må være malet før 1614. Med epitafiet, der så klart refererer til Horsens bys fremmeste borgerskab og dets lærde aner, markerede Anne Svane og hendes familie både deres fromhed og deres slægts- og selvbevidsthed. Anna Svane døde i 1637.

Udarbejdet af Kathrine Pedersen.