layoutelementlayoutelement
 

Saltkammer, saltkælder - saltkar - sulekar

Kammer til opbevaring af salt, hvor kød nedsaltes og opbevares i saltkar (sulekar).

I Herlufholms Inventarium 1646 nævnes Saltkælderen, hvor der var store og mindre kar, tønder og en kødbænk.

Wad, G.L.: Herlufholms to ældste inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880.

”Kammer, hvor Kød nedsaltes og opbevares i Saltkar”.

Ordbog over det danske sprog, citat 1809 fra Aarbog Thisted Amt 1920, s. 182.

Saltælder: Kælder (på gård), hvor kød nedsaltes og opbevares i saltbaljer.

Ordbog over det danske sprog: Moths Ordbog 1647-1719, bd. S, s. 32.

Saltkar: Sulekar. Sul = flæsk.

Ordbog over det danske sprog: Johan Skjoldborg: En Stridsmand, 1897, s. 60.

I Sæbygårds Inventarium 1698 nævnes to salte Hofre (tønder) og 12 øltønder , der stod i forkælderen.

På Ørebrogård i 1698 stod der i køkkenet en saltolle (udhulet træstamme)

Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698.

Do: Inventarium i 1806, 1858

Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995.

På Trudsholm står tre saltoller i et kælderrum.

Besøg på Trudsholm, vinteren 2008.

På Ledreborg var der omkring 1900 et saltkammer, hvor der stod to store saltkar (udhulede træstammer 2,5 m lange), samt en bordplade på bukke og et flueskab.

Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. Bd. VI. 1982. S. 44.

På Rygård havde forpagteren omkring 1900 en saltkælder, hvor der stod øltønder, andre tønder og store krukker. På en hylde, ophængt under en hvælving lå røget flæsk og kød i fred for mus og rotter.

Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. Bd. VI. 1982. S. 45.

På Wedelsborg var der i kælderen et stort rum med 2-3 saltbaljer. Ved slagtning blev flæsk og kød saltet i store sulekar til folkehusholdningen.

Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. Bd. VI. 1982. S.23.

Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009.