layoutelementlayoutelement
 

Karpedamme

Karpedamme er beregnet til opdræt af karper, hvilket oftest kræver flere damme; yngledam/legedam, fortræksdam og fededam.

”Dam, hvori der holdes karper”.

Matthias Moth (1647-1719), håndskreven ordbog, bd. XI s.56.

Ordbog over det danske Sprog. 1996.

Gammel Estrup, dam ved Møllen, hvor der er karper

1613.

Christian Larsen (red.) Eske Brock – medt egen handt, 2005: 31;142.

Hans Schack anlægger flere damme i Hesede skov.

Gisselfeld o. 1670.

O.C.F. Rasmussen:

Optegnelser om Gisselfeld 1868 s. 145.

12.620 karper udsat i 1655 (iflg. lensregnskaberne) ved Skanderborg slot.

K.C. Rockstroh:

Om Ferskvandsfiskeriets i Nordsjælland omkring Aar 1700. Fra Frederiksborg Amt 1913, s. 78.

Gråsten Slot har siden 1725 haft karper. På dette tidspunkt nævnes i forbindelse med en tvangsauktion, at der er karper i Horskobbel dam. Andre damme, Billeddam og damme ved Dalsgårde, nævnes også som karpedamme.

Da hertug Ernst Günther overtog Gråsten Slot i 1884, kom der for alvor gang i karpedriften.

Karpedambruget på Gråsten Statsskovdistrikt.

Pjece udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Gråsten Statsskovdistrikt. 2. udgave, 2002.

500 karper (og 400 karusseeer) udsat i Klaresø ved Svenstrup på Midtsjælland 1772.

J. Wedell-Neergaard:

Svenstrup. Et sjællandsk Gods’ Historie, 1921, s. 173.

”Konge Dam” og ”Dronninge Dam til Fiidsk”.

Bidstrup 1802.

Jesper Laursen:

Historien i skoven, 1994, s. 210ff. (nr. 1 på kort).

Fem opstemmede fiskedamme med dæmninger ved Rathlousdal, Dyrehaven o. 1900.

Jesper Laursen:

Historien i skoven, 1994, s. 261ff. (nr. 3 på kort).

Skrevet af: Britta Andersen, 2009.