layoutelementlayoutelement
 

Bryggeri (Bryggers)

Bygning eller rum indrettet til ølbrygning. Der stod bryggerkedler, svalekar, tappekar, støvekar og urtekedler. Bryggers også brugt til grovere husholdningsarbejder.

Bryggers er sammentrækning af Bryggerhus, (jf. Bagers, Stegers) bygning indrettet til ølbrygning. Ordbog over det danske sprog: Jens Høysgaard: Accentuered og raisonnered Grammatica 1747, (IV.249-488.), 40.
I Herlufholms Inventarium 1611 og 1646 nævnes Bryggerset, hvori der stod redskaber til ølbrygning. I 1646 nævnes desuden et maltloft, daglig ølkælder og børnenes kælder. Wad, G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880.

I Sæbygårds sydfløj (økonomifløjen) lå bryggerset i den vestlige ende, hvor der fandtes en indmuret Kiølle til malten. Bryggerset havde samme beliggenhed indtil det nedlagdes i 1982.









Ved en auktion i 1723 nævntes Vester Bryggerhus og Nyt Bryggerhus.

Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698.
Do Inventarium i 1806 og 1858.
Sæby Museum: Bygningsarkæologiske undersøgelser 1990-91.
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995.

Landsarkivet Viborg: Sæbygård Birk, B28, G13 auktion i 1723.
En underafdeling af køkkenet, der i større huse var udskilt for sig i en anden bygning end stuehuset. Der stod bryggerkedler, svalekar, tappekar, støvekar og urtekedler. Troels-Lund: Dagligliv i Norden ,5. bog: Fødemidler, 1903.
”Af Bryggerset en Røg stoed lie i hans Næse”. Ordbog over det danske sprog: L. Holberg: Peder Paars, 1720, s. 182.
På Bidstrup gods lå bryggerset i slottets søndre længe. Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 298 forpagtningskontrakt 1789, §18.
Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009