layoutelementlayoutelement
 

Bagers

Hus eller rum, hvor bagning foregår, og hvor der findes redskaber til bagningen.

I Herlufholms inventarium fra 1611 nævnes Dejstuen stod der redskaber til bagning og andet køkkentøj samt to senge med sengetøj til pigerne og fadeburskvinden. I Brøggerset stod bl.a. et dejetrug og melsolde .
I inventariet fra 1646 nævnes Bagerset, hvor der opbevares redskaber som to dejtrug, træbord, brødspader, brødkurve, træsolde . Desuden en ”Maltkiølle”.
Wad. G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880.
På Sæbygård, opført 1560-75, fandtes en stor muret bageovn i den ene ende af økonomibygningen ved siden af bryggerset. I forlængelse af ovnen lå den ligeledes murede maltkølle, ”Kiøllen”, med direkte adgang fra bryggerset. Ovnen var i brug til ca. 1900. Bageforberedelser foregik i et rum ved siden af ovnen. Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygninger, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995. I inventarier fra 1698 til 1858 nævnes ovnen gang på gang.
Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet: H.H. Engqvist opmåling 1954 af Sæbygård.
Hus eller rum, hvor bagning foregår. Ordbog over det danske Sprog: Ludvig Holberg: Dannemarks Riges Historie. I-III. 1732-35, bd. II, s. 904.
Slotsherrens Hus ved siden af Prinsens Palais, 1745, stort køkken i kælderen med indmuret rund bageovn, adgang direkte fra det store køkkenrum. Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet: Slotsherrens Hus, planer og snit 1745.
Inge Mejer Antonsen: Prinsens Palais, bd. 1, Nationalmuseet 1992, s. 128-130.
På Bidstrup gods var der i den søndre længe bagestue i et særskilt kammer ved siden af bryggerset.

Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 298 forpagtningskontrakt 1789, §18.
Erichsens Palæ, København: To køkkener i kælderen, i hvert en åben skorsten, komfur og bageovn, anretterbord med hylder. Københavns Stadsarkiv: Vurderingsforretning 1833, 1851 vedr. matr. 263-64, Ø.Kv.
Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009