Byarkivet er medlem af Forskningsnetværket Herregårdspuljen og en af puljens undergrupper med navnet Køkkengruppen.
Denne gruppe har arbejdet med definitionen af de udtryk, der er blevet brugt om funktioner og rum, som har tjent til opbevaring af råvarer og mad i større husholdninger.
Tidsrammen er årene mellem 1600 og 1950. Køkkengruppen har forsøgt at finde en første forekomst af udtrykket (indenfor tidsrammen), at indkredse en mulig udvikling i form og funktion samt at angive et nogenlunde ophør af funktionen, for så vidt som dette har været muligt.
Resultaterne kan ses i de efterfølgende skemaer, som til stadighed vil blive suppleret af nye skemaer. Foruden selve udtrykkets historie findes her også bibliografiske oplysninger og kildeangivelser.
Vi håber, teksterne kan blive et udgangspunkt for andre, og at rettelser og oplysende tilføjelser vil blive sendt til os. Så føjer vi dem til skemaerne, således at også nye oplysninger bliver tilgængelige for alle.
Agerhønseloft
| Loft eller andre rum, hvor agerhøns kunne opholde sig om vinteren enten med henblik på avl eller på anvendelse i husholdningen. |
| Udsætning af agerhøns skete første gang under Frederik 2. i 1561 på Hirschholm. Dengang opbevarede man hønsene ”paa Kammer” til vinterens forbrug, og i 1561 var der så mange kammerhøns at nogle kunne udsættes. |
Dansk Jagtleksikon. I.-II Bind. 1944. I Bind s.13 |
| Agerhøns på loftet bruges mest til avl af agerhøns og ikke som direkte fødemidler |
Ahlefeldt-Laurvig, Frederik: Generalen. Bd.III. 1929, s.173-200. |
Omtales i øvrigt.
|
Holsten, Hans Heinrich Berner Schilden; Albert Fabritius: Lensbaron Hans Berner Schilden Holstens Slægtebog. 1942-1944. Første Del Bind II, s.208. |
Omtales i øvrigt.
|
Dansk Jagttidende 1927-1928, s.287 |
| Opdræt af agerhøns (samt fasaner og ænder) i udklækningshuse f.eks. på Kvolbækhus omkring år 1900 |
Laursen, Jesper: Herregårdsjagt i Danmark. 2009, s.155. |
| Skrevet Bodil Møller Knudsen. 2009 |
|
Anretterværelse
Se også Konfektrum
I anretterværelset blev nogle af de ting opbevaret, som skulle bruges ved serveringen af maden. Denne smørskål i form af et bundt asparges kunne fint have haft sin plads i anretteværelset i tiden før serveringen af et måltid. Smørskålen er skabt på Den kongelige Porcelænsfabrik og tilhører Horsens Museum.
| Rum til anretning af maden før den serveres. Formodentlig hører ordet til i slutningen af 1800-tallet og første del af 1900-tallet. |
Anrette: Om mad: lægge den tilberedte mad på fade o.lign. eller sætte den frem på bordet før måltidet. |
Ordbog over det danske Sprog. |
Emma Gad henviser til anretterbord, som beskrives som et mindre bord på hvilket maden rettes an og service henstilles ved måltiderne.
|
Gad, Emma (red.): Vort Hjem. 1903. |
På herregården Wedellsborg på Fyn omtales anretterværelset i tiden efter 1900 som stedet, hvor opvasken fra herskabsbordet blev klaret af tjenerlærlingen. |
Højrup, Ole (red.): Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredskiftet. 1982. Bd. VI, s. 34. |
På herregården Næsbyholm var der i 1915 en elevator fra køkkenet i kælderen til anretterværelset ved herskabets spisestue. Der tales også om et andet anretterværelse i forbindelse med køkkenet i kælderen. Besøgende herskabsbørn spiste med deres nurse i anretterværelset. |
Højrup, Ole (red.): Herregårdsliv. Bd. I-VIII. 1982. Beretninger fra århundredskiftet. Bd. VI, s. 53. |
På herregården Åkjær blev maden båret fra køkkenet op til anretterværelset, hvorfra den blev serveret. Det beskidte service blev båret fra spisestuen ud i anretterværelset af stuepigen og videre ned i køkkenet af køkkenpigen. |
Ole, Højrup (red.): Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. 1982. Bd. VI, s. 41. |
Under ordet Eremitagebord står følgende: ”… man indrettede E(remitagebordet), som ved Mekanik løftedes op gennem en Forsænkning i Gulvet fra et Anretterværelse og Køkken i Dyrehaven og i Rosenborg Have i det holl. Køkken og i ”Lysthuset med de 4 Knapper”.” |
Salmonsens Konversationsleksikon, anden udg., bd. VII. 1915-30. |
Skrevet af: Marie Aaberg Andersen, 2009 |
|
Bagers
| Hus eller rum, hvor bagning foregår, og hvor der findes redskaber til bagningen. |
I Herlufholms inventarium fra 1611 nævnes Dejstuen stod der redskaber til bagning og andet køkkentøj samt to senge med sengetøj til pigerne og fadeburskvinden. I Brøggerset stod bl.a. et dejetrug og melsolde .
I inventariet fra 1646 nævnes Bagerset, hvor der opbevares redskaber som to dejtrug, træbord, brødspader, brødkurve, træsolde . Desuden en ”Maltkiølle”.
|
Wad. G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
| På Sæbygård, opført 1560-75, fandtes en stor muret bageovn i den ene ende af økonomibygningen ved siden af bryggerset. I forlængelse af ovnen lå den ligeledes murede maltkølle, ”Kiøllen”, med direkte adgang fra bryggerset. Ovnen var i brug til ca. 1900. Bageforberedelser foregik i et rum ved siden af ovnen. |
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygninger, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995. I inventarier fra 1698 til 1858 nævnes ovnen gang på gang.
Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet: H.H. Engqvist opmåling 1954 af Sæbygård.
|
| Hus eller rum, hvor bagning foregår. |
Ordbog over det danske Sprog: Ludvig Holberg: Dannemarks Riges Historie. I-III. 1732-35, bd. II, s. 904. |
| Slotsherrens Hus ved siden af Prinsens Palais, 1745, stort køkken i kælderen med indmuret rund bageovn, adgang direkte fra det store køkkenrum. |
Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet: Slotsherrens Hus, planer og snit 1745.
Inge Mejer Antonsen: Prinsens Palais, bd. 1, Nationalmuseet 1992, s. 128-130.
|
På Bidstrup gods var der i den søndre længe bagestue i et særskilt kammer ved siden af bryggerset.
|
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 298 forpagtningskontrakt 1789, §18. |
| Erichsens Palæ, København: To køkkener i kælderen, i hvert en åben skorsten, komfur og bageovn, anretterbord med hylder. |
Københavns Stadsarkiv: Vurderingsforretning 1833, 1851 vedr. matr. 263-64, Ø.Kv. |
| Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |
|
Beholdningshus
Se også Urtekælder
| Bygning eller kælderrum til opbevaring og overvintring af rodfrugter. |
| På Gottorp findes i 1600-årene et såkaldt ”Kraüterhaus”, som formodes anvendt til ”udenlandske ”urter”, dvs. oranger og lignende. Imidlertid kan det også have været anvendt til opbevaring og overvintring af hjemlige urter, idet der ikke er lysindfald andre steder end fra gavlen. |
Cock-Clausen, Søren: Drivhuset i 1700-tallet. 1999, s.25. |
| I 1700-årenes slutning stod der et beholdningshus på Serridslevgård i Østjylland. |
Halling, Hans Hansen: Topografisk Beskrivelse over Haven ved Serritslevgaard i Aarhus Stift, Schanderborg Amt, Woer Herred og Nebbel Sogn, s.227-248 i Clio. Anden Aargangs tredje Bind. 1799 |
| Omtale af et delvist nedgravet teglstenshus, som gartneren på Serridslevgård ved Horsens anvendte til at opbevare urter frostfrit i. |
Andersen, Ellen: En jysk herregård. 1983. |
| Skrevet af Bodil Møller Knudsen, 2009 |
|
Bryggeri (Bryggers)
Bygning eller rum indrettet til ølbrygning. Der stod bryggerkedler, svalekar, tappekar, støvekar og urtekedler. Bryggers også brugt til grovere husholdningsarbejder.
|
| Bryggers er sammentrækning af Bryggerhus, (jf. Bagers, Stegers) bygning indrettet til ølbrygning. |
Ordbog over det danske sprog: Jens Høysgaard: Accentuered og raisonnered Grammatica 1747, (IV.249-488.), 40. |
| I Herlufholms Inventarium 1611 og 1646 nævnes Bryggerset, hvori der stod redskaber til ølbrygning. I 1646 nævnes desuden et maltloft, daglig ølkælder og børnenes kælder. |
Wad, G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
I Sæbygårds sydfløj (økonomifløjen) lå bryggerset i den vestlige ende, hvor der fandtes en indmuret Kiølle til malten. Bryggerset havde samme beliggenhed indtil det nedlagdes i 1982. Ved en auktion i 1723 nævntes Vester Bryggerhus og Nyt Bryggerhus. |
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698.
Do Inventarium i 1806 og 1858.
Sæby Museum: Bygningsarkæologiske undersøgelser 1990-91.
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995.
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Birk, B28, G13 auktion i 1723.
|
| En underafdeling af køkkenet, der i større huse var udskilt for sig i en anden bygning end stuehuset. Der stod bryggerkedler, svalekar, tappekar, støvekar og urtekedler. |
Troels-Lund: Dagligliv i Norden ,5. bog: Fødemidler, 1903. |
| ”Af Bryggerset en Røg stoed lie i hans Næse”. |
Ordbog over det danske sprog: L. Holberg: Peder Paars, 1720, s. 182. |
| På Bidstrup gods lå bryggerset i slottets søndre længe. |
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 298 forpagtningskontrakt 1789, §18. |
| Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |
|
Dueslag/Dueloft
Aflukke, der er indrettet som bolig for duer. Det kan for eksempel have form af hus på en stage. Duer har indgået i menuen på slotte, herregårde og palæer, og de blev opdrættet med dette for øje.
|
”Gav Høgen Duejagt i luften og paa Tag. Og vised aaben Vej til hvert et Dueslag”.
Ludvig Holberg: Metamorphosis 1726.
|
Ordbog over det danske Sprog. 1996.
|
”Duerne levede både i skovene og på herregårdene, hvor de enen boede i egentlige dueslag eller blot havde til huse i højtbeliggende rum i lader, stalde eller tårne” (om perioden 1780-1807).
Oplysningen stammer fra et regnskab fra 1795.
|
Bodil Møller Knudsen:
Maden ved taffelbord, kammerbord og køkkenbord. 2006, s. 161 ff.
|
| Gisselfeld, 1890’erne. |
Annie Christensen:
500 år i en dansk have, 2004, s. 147 ff.
|
| Skrevet af: Britta Andersen 2009 |
|
Fadebur
se også spisekammer
| Et rum i nærheden af køkkenet til opbevaring af de mest betydningsfulde madvarer, beholdere til mad, redskaber og køkkentøj (husgeråd). |
| I Herlufholms Inventarium 1611 nævnes Fadebur til opbevaring af beholdere som ”fade”, lysestager, tin-, messing-, sølv- og køkkentøj, sengeklæder, hør og blårgarn. |
Wad, G.L.: Herlufholms to ældste inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
I Sæbygårds Inventarium 1698 nævnes Store Fadebur, der fungerede som opbevaringsplads. Her stod kister, tønder, koberkedler m.m.
Tilsvarende genstande stod 1723 i ”Spisekammer”.
På Sæbygård anvendes ordet indtil 1982. Fra 1886 indrettedes et anretterrum ved spisestuen, som også blev kaldt fadebur.
|
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698.
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995.
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Birk B 28, G13 auktion i 1723.
|
| ”et Aflukke, et Slags Fadbuur til Brød, Øl, Smør og andre Victualier”. Begtr. Sjæll.II.4. |
Ordbog over det danske sprog: H. Begtrup: Agerdyrkningens tilstand i Sjælland, bd. II, 1803, s.4. |
Opbevaringssted for de mest betydningsfulde madvarer. Gemmested for køkkentøj.
Forråd: Mel- og gryntønder, krydderiposer, smørfjerdinger, sulefade, ophængte pølser, bimpler med gammelt øl, mjød, frugtvin osv.
Et aflukke til brød, øl, smør og andre viktualier.
|
Troels-Lund: Dagligliv i Norden, 5. bog: Fødemidler, 1903. |
| På Bidstrup Gods fandtes et fadebur, hvor snedkeren satte en hylde op i 1781. |
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 264: 1781 Regnskab, udgifter. |
| Fadebur nævnt omkring 1900 på Åkær. Fadeburet antog med tiden karakter af opbevaringsrum for porcelæn, husgeråd, kolonialvarer og krydderier. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. 1982. Bd. VI. bd. VI. s. 42 |
| Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |
|
Frugtkælder
| Rum/Kælder til opbevaring af frugt. I Chr. V’s Danske Lov fra 1683 står, at bønderne skal have rum på deres gårde til opbevaring af frugt – formodentlig fordi en del af landgilden kunne betales med æbler. Måske kan man deraf slutte, at adelen, som modtog landgilden, allerede da havde frugtkældre? Ordet ’frugtkælder’ er et begreb, som har været i brug helt op i 1900-tallet, og måske er det stadig til dels i anvendelse. I hvert fald forstår de fleste umiddelbart, hvad der overordnet menes med ordet. Foruden en kælder til opbevaring af frugt, må man formode, at der på mange herregårde også er blevet tørret – og opbevaret tørret frugt. |
Landstedet Friboeshvile 1795-1846.
”Til Friboeshvile hører en lille park, der har bevaret enkelte træk fra general Frieboes (gift 1795, død 1846) tid. Foruden gravstedet er her en grotte, hvorfra der har været nedgang til en nu sammenstyrtet frugtkælder”.
|
Friboeshvile, Årsskrift fra Lyngby-Taarbæk kommune 2001. |
Hofmansgave, Nordfyn, 1843.
I midten af 1800-tallet (1843) importerede og plantede Jacob Aall Hofman Bang og broderen Niels Erik Hofman 1200 træer til herregårdshaven. Der er ikke omtalt en frugtkælder, men det er nærliggende at antage, at den har været der, da den store mængde frugt fra havens træer skulle opbevares et eller andet sted.
|
Kulturarvsstyrelsen:
Landbrugets bygninger 1850-1940 (Fyn).
Rapport 2002.
|
Skovsgård, Langeland, opført 1887-89.
I 2002 etablerede Langelands Museum en permanent udstilling om herregårdstyende på herregården Skovsgård på Langeland. Kælderen, som her var tyendets domæne, og dele af 1. sal er (gen)indrettet med udstillinger og fortællinger om tyendets vilkår og arbejdsopgaver. Endvidere rummer udstillingen information om de enkelte rums anvendelse. Et af rummene er frugtkælderen, som er indrettet med høje reoler med bakker/kurve til opbevaring af frugt.
|
Ole Mortensøn:
Skovsgaard – en herregård og tre museer.
Langeland 2003.
|
Serridslevgård, ved Horsens 1898-1919.
Ellen Andersen skriver i sin bog ’En jysk Herregård’, der handler om hendes opvækst på Serridselvgård, at der i kælderen fandtes en frugtkælder. I bogen er yderligere angive rummets beliggenhed på en grundplan, i et hjørnerum ved siden af kusken og karlens kammer. Hun beskriver, at kælderen er jævngammel med sidefløjene, dvs. efter 1692, men rummet behøver naturligvis ikke at have været indrettet som frugtkælder i hele perioden 1700-1919 – det står kun fast, at rummet så længe hun kan huske og indtil 1919, hvor hun flyttede til København, var indrettet som frugtkælder.
|
Ellen Andersen:
En jysk herregård. 1983.
|
| Skrevet af Britta Andersen 2009. |
|
Hollænderi
Betegnelse for en gård, hvor der sker opdræt af malkekvæg med henblik på tilberedning af smør og ost. Efter alt at dømme eksisterede hollænderierne hovedsageligt mellem ca.1740-ca.1840.
Betegnelse for en hovedgård indrettet efter hollandsk forbillede med henblik på opdræt af malkekvæg og mælkebehandling. |
Erichsen, John og Mikkel Vendborg Pedersen, red.: Herregården. 2004-2006. Bd.4, s.301. |
Holberg anvender ordet i 1746. |
Ordbog over det danske Sprog. |
1808 omtales mange hollænderier. |
Begtrup, G.: Beskrivelse over Agerbrugets Tilstand i Danmark. Nørrejylland I. 1808. |
Fra 1780 - 1807 findes regninger sendt fra herregårdene Stensballegård, Merringgård og Ussinggård ved Horsens til det såkaldte russiske hof inde i Horsens. Regninger viser klart, at der har været hollænderi eller en udvidet mælkehusholdning på gårdene. |
Rigsarkivet. Hofetaten. Partikulærkammeret. Hofholdning i Horsens 1780-1808. |
Det omtales at holstenere blev mælkeforpagtere på danske herregårde. |
Hertel, H.: Det Kgl. danske Landhusholdningsselskabs Historie. Bd. 1, 1920 s. 153. |
Ordet optræder ikke. |
Landbrugets Ordbog. |
Ordet optræder ikke. |
Mælkebruget i Danmark I-II, 1907. |
Omtale af hollændere, som var de mænd, der solgte den ost og mælk, som de kvindelige mejersker frembragte. |
Klitmøller, Linda: Mejeribrugets uddannelser i Danmark 1837-1972. 2008 . |
Skrevet af Bodil Møller Knudsen, 2009. |
|
Hyttefad
En med huller og låg forsynet kasse, der flyder i vand til opbevaring af levende fisk. |
”De bygte derpaa saadanne Indelukker, som Hyttefade, og fik siden Fiskeværer”. |
Ordbog over det danske sprog: Kiøbenhavnske nye Tidender om lærde Sager 1749-66, 1761, s. 77. |
”En med Huller og Laag forsynet, i Vandet flydende Kasse til opbevaring af levende Fisk”. |
Ordbog over det danske sprog: Matthias Moth (1657-1719), Bd. H, s. 357. |
På Wedelsborg havde de et hyttefad omkring 1910-20, som anvendtes ved de store fiskedage. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv, bd. 6 Tjenestefolk, 1982, s. 33. |
Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009. |
|
Hønsehus/Hønsegård
Hønsehuse/Hønsegårde var beregnet til opdræt af høns, således at der kunne produceres kød og æg til husholdningen. |
”at stenge hønsehuset, når ræven har ædt hønsene”. Matthias Moth (1647-1719), håndskreven ordbog, bd. X s. 79. |
Ordbog over det danske Sprog. 1996. |
Herregårde i omegnen af Horsens, Serridslevgård, Stensballegård, Stougård og Borupgård leverede høns og kyllinger i 1780’erne til Det russiske Hof i Horsens. ”Hoffet havde indrettet hønsegård og dueslag, og der blev sørget for korn til det, der i regnskaberne kaldes fedekreaturerne i hønsegården……” – oplysningen stammer fra et regnskab fra 1795 (se s. 163). |
Bodil Møller Knudsen, 2006: Maden ved taffelbord, kammerbord og køkkenbord, 2006, s. 155. Bodil Møller Knudsen, 2006: Maden ved taffelbord, kammerbord og køkkenbord, 2006, s. 163. |
Hønsehus på Sæbygård indenfor perioden 1890-1982. |
Mundtlig oplysning: Kirsten Rykind-Eriksen 2/11-09 |
Skrevet af: Britta Andersen, 2009. |
|
Iskælder
Iskældre og ishuse kunne have mange forskellige størrelser. Her ses det cirkelrunde ishus i Holland Park i udkanten af det nuværende London.(Privat foto).
Flere forskellige betegnelser; iskælderhus, iskælderhøj, iskælderbrønd, ishus etc. Iskældre er anlæg til opbevaring af is til brug for nedkøling af madvarer i husholdningen – som for eksempel når isen bliver anbragt i et isskab i fadeburet/kælderen – og til fremstilling af dessertis. Iskældre kan også benyttes til opbevaring af vildt. Kendes herhjemme fra 1580’erne på kongelige slotte, palæer og herregårde. |
Omtale af ”en Iskjelder, hvoraf der endnu for faa Aar siden var spor”. Sønderis, Ribe Amt 1667. |
Oluf Nielsen, 1862: Historiske Meddelelser om Skast Herred, s. 218. |
Angivelse på matrikelkort 1770; iskælderhøj, indgang med sandstensportal. Lerchenborg. |
Danske Herregaardshaver I, 1930 s. 4ff., |
Som en pendant til havehuset nævner Hans Henrik Halling: ”iskælderen, også den eksisterede endnu i min tid. Det var en dyb, cirkelrund grube sat med kampesten, med stråtag over og indgang mod nord”. Hans Henrik Halling, beretning trykt i tidsskriftet Clio 1799. |
Ellen Andersen, 1983: En jysk herregård, s. 63.
|
”Iskielder Marken”, Svenstrup. 1795/1805. |
J. Wedell-Neergaard, 1921: Svenstrup s. 192 f. |
”Iis Keller Banken”, Egeskov på kort fra 1810. |
F. Beckett, 1904: Danske Herreborge, sp. 31. |
Ishus på Rosenvold ved Vejle, bygget af cement inde i en jordvold, med dør i siden og lem i toppen. Formodentlig bygget sidst i 1800-tallet. |
Mundtlig oplysning: Elisabeth Rantzau 10.12.2009. |
’Ishus’ på Wedellsborg 1916. Bd. VI, s. 34 Hjemmelavet ’iskule’ på Åkjær 1918. Bd. VI, s. 49. ’Ishus’ på Næsbyholm i 1915. BD VI, s. 52. |
Ole Højrup: Herregårdsliv I-VIII, 1982. |
Omtales i øvrigt: |
Morten Lundbæk: Ishuse. Om isning, opbevaring og brug af is i ældre tid, især på danske herregårde. (Magisterkonferens-afhandling), 1970. |
Skrevet af: Britta Andersen, 2009. |
|
Karpedamme
Karpedamme er beregnet til opdræt af karper, hvilket oftest kræver flere damme; yngledam/legedam, fortræksdam og fededam. |
”Dam, hvori der holdes karper”. Matthias Moth (1647-1719), håndskreven ordbog, bd. XI s.56. |
Ordbog over det danske Sprog. 1996. |
Gammel Estrup, dam ved Møllen, hvor der er karper 1613. |
Christian Larsen (red.) Eske Brock – medt egen handt, 2005: 31;142. |
Hans Schack anlægger flere damme i Hesede skov. Gisselfeld o. 1670. |
O.C.F. Rasmussen: Optegnelser om Gisselfeld 1868 s. 145. |
12.620 karper udsat i 1655 (iflg. lensregnskaberne) ved Skanderborg slot. |
K.C. Rockstroh: Om Ferskvandsfiskeriets i Nordsjælland omkring Aar 1700. Fra Frederiksborg Amt 1913, s. 78. |
Gråsten Slot har siden 1725 haft karper. På dette tidspunkt nævnes i forbindelse med en tvangsauktion, at der er karper i Horskobbel dam. Andre damme, Billeddam og damme ved Dalsgårde, nævnes også som karpedamme. Da hertug Ernst Günther overtog Gråsten Slot i 1884, kom der for alvor gang i karpedriften. |
Karpedambruget på Gråsten Statsskovdistrikt. Pjece udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Gråsten Statsskovdistrikt. 2. udgave, 2002. |
500 karper (og 400 karusseeer) udsat i Klaresø ved Svenstrup på Midtsjælland 1772. |
J. Wedell-Neergaard: Svenstrup. Et sjællandsk Gods’ Historie, 1921, s. 173. |
”Konge Dam” og ”Dronninge Dam til Fiidsk”. Bidstrup 1802. |
Jesper Laursen: Historien i skoven, 1994, s. 210ff. (nr. 1 på kort). |
Fem opstemmede fiskedamme med dæmninger ved Rathlousdal, Dyrehaven o. 1900. |
Jesper Laursen: Historien i skoven, 1994, s. 261ff. (nr. 3 på kort). |
Skrevet af: Britta Andersen, 2009. |
|
Konfektrum
I konfektrummet fandtes husets søde sager bl.a. sukker. Som regel opbevaredes sukkeret i et skrin, der kunne være forsynet med en låseanordning, således at ingen uretmæssigt skulle forsyne sig med sukker.
Lokale til opbevaring og tørring af søde sager som konfekt, marmelade og mandelkager.
På Christiansborg slot i København fandtes i 1700-tallets anden halvdel et kammer til at tørre og opbevare confiturer i. Det lå i køkkenafdelingen og blev opfattet som en del af det egentlige konditori, dvs. der hvor man fremstillede konfekt. |
Christiansborg Slot. Bd. 1, s.326. Udgivet af Folketingets Præsidium 1975. |
”Et lidet Konfektkammer” findes på en tegning fra det såkaldte russiske hof i Horsens fra tiden lige efter dets opløsning i 1807. Tegningen er udført af bygmester Höffner fra Horsens. Rummet kaldes i et brevudkast fra kgl. hofbygmester Harsdorff fra 1780 for ”Conditoriet”. Rummet blev anvendt til opbevaring af marmelade, syltetøj, konfekt som f.eks. kandiserede pomeranser, syltede figner – og valnødder og små kager af marcipan. |
Höffners tegning findes på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg i Horsens Rådstuearkiv D13, 131. Kgl. hofbygmester Harsdorffs korrespondance findes på Rigsarkivet i Hofetatens arkiv. Partikulærkam-meret. Hofholdningen i Horsens. 1780-1808. |
Konfektrummet i Horsens kom også til at tjene som anretterrum. Dette er ikke usædvanligt, i hvert fald ligger konfektrum og anretterværelse tæt på hinanden i franske bypalæer, hvor mange anretterværelser har et forrum eller en særlig afdeling, hvor syltetøjer og andre sukkersager opbevares og gøres klar til servering. |
For flere oplysninger om de franske forhold se Mézieres, Le Camus de: Le Genie del’Architecture, ou l’Analogie de cet Arts avec nos Sensations. 1780, s.191 ff. |
Skrevet af Bodil Møller Knudsen, 2009. |
|
Malt- og humlekølle, maltloft, maltkælder
En kølle (et muret rum) til tørring af malt og humle, der bruges ved ølbrygning. |
Herlufholm havde i 1646 et maltloft, hvor der fandtes to kobbertrisser med reb og jernkroge, korntønde, tre kornskepper, en kornharpe o.lign. |
Wad. G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
Sæbygård havde i 1698 ”Kiøllen”, hvor der stod en jernkakkelovn. Køllen var placeret ved siden af den store murede bageovn i forbindelse med bryggerset i Sydfløjens vestende. Den forblev intakt indtil 1982. |
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygninger, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995. ’ I inventarier fra 1698 til 1858 nævnes køllen hver gang. Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet: H.H. Engqvist opmåling 1954 af Sæbygård. |
En kølle til tørring af malt. |
Ordbog over det danske Sprog: Otto Kalker 1837-1926, bd. V, s. 697. |
En kølle, hvorpå humlen tørres. |
Ordbog over det danske Sprog: C. Molbech, Danske Ordbog 1. udg. I, 1833. A & G. Lütken: Opfindelsernes bog 1877-83, bd. VIII, s. 425. |
På Bidstrup Gods fandtes ”Kølle Huuset Synden for Gaarden”. |
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber, 2009, s. 298: Forpagtningskontrakt 1789, §18. |
Maltloft: Loft eller stokværk, hvor malt tørres og opbevares. |
Ordbog over det danske Sprog: Otto Kalker (1837-1926), bd. V, s. 697 Dansk Ordbog, udg. af Videnskabernes Selskab, 1793-1905. C. Molbech: Danske Ordbog, 1833. |
Fra midten af 1800-tallet overgik maltningen til ølbryggerierne og industriel fabrikation. |
|
Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |
|
Røghus – røgkammer - røgskorsten
Hus eller kammer til røgning af madvarer. |
Røgehus til konservering af madvarer o.lign. Røgen breder sig i rummet og trækker bort gennem en lyre i taget. |
Ordbog over det danske sprog: Moths ordbog 1647-1719, bd. R, s. 175. |
Røgkammer . . ”et sted, oven pâ huset bygt ved skorstenen, hvor røgen slaer ind fra skorstenen, og røger madden uden altfor stôr hêde”. |
Ordbog over det danske sprog, Moths ordbog 1647-1719, bd. R, s. 177. |
På Brahetrolleborg havde de omkring 1900 en kasse til opbevaring af røget kød, 255 cm lang, inden i sad 40 kroge til at hænge kød og pølser på. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. 1982. Bd. VI. S. 57ff. |
Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009. |
|
Saltkammer, saltkælder – saltkar – sulekar
Kammer til opbevaring af salt, hvor kød nedsaltes og opbevares i saltkar (sulekar). |
I Herlufholms Inventarium 1646 nævnes Saltkælderen, hvor der var store og mindre kar, tønder og en kødbænk. |
Wad, G.L.: Herlufholms to ældste inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
”Kammer, hvor Kød nedsaltes og opbevares i Saltkar”. |
Ordbog over det danske sprog, citat 1809 fra Aarbog Thisted Amt 1920, s. 182. |
Saltælder: Kælder (på gård), hvor kød nedsaltes og opbevares i saltbaljer. |
Ordbog over det danske sprog: Moths Ordbog 1647-1719, bd. S, s. 32. |
Saltkar: Sulekar. Sul = flæsk. |
Ordbog over det danske sprog: Johan Skjoldborg: En Stridsmand, 1897, s. 60. |
I Sæbygårds Inventarium 1698 nævnes to salte Hofre (tønder) og 12 øltønder , der stod i forkælderen. På Ørebrogård i 1698 stod der i køkkenet en saltolle (udhulet træstamme) |
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698. Do: Inventarium i 1806, 1858 Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygningshistorie, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995. |
På Trudsholm står tre saltoller i et kælderrum. |
Besøg på Trudsholm, vinteren 2008. |
På Ledreborg var der omkring 1900 et saltkammer, hvor der stod to store saltkar (udhulede træstammer 2,5 m lange), samt en bordplade på bukke og et flueskab. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. Bd. VI. 1982. S. 44. |
På Rygård havde forpagteren omkring 1900 en saltkælder, hvor der stod øltønder, andre tønder og store krukker. På en hylde, ophængt under en hvælving lå røget flæsk og kød i fred for mus og rotter. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. Bd. VI. 1982. S. 45. |
På Wedelsborg var der i kælderen et stort rum med 2-3 saltbaljer. Ved slagtning blev flæsk og kød saltet i store sulekar til folkehusholdningen. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. Bd. VI. 1982. S.23. |
Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009. |
|
Slagteri og slagters
Slagteri og slagters: Sted, hvor slagtning foregår
Slagtning: Kød af slagtede dyr, slagtemad.
|
| Slagtemåned = november |
Vingaard, Mats: ”Almanak oc Prognasticon”, 1581. |
| Det at slagte (dræbe, flå og parterre dyr og gøre det rede til anvendelse i husholdningen) |
Ordbog over det danske sprog: Matthias Moth (1647-1719), bd. S, s. 471. |
Hvad der slagtes; slagtet kød; slagtemad
|
Ordbog over det danske sprog: Friderich Rostgaard (1671-1745): lexikon: haandskreven ordbog, bd. S, s.151c. |
| Det at slagte, slagtning, erhverv som slagter |
Ordbog over det danske sprog: Samlingen Danske Vers (udg. Af J. Wielandt 1725-26): bd. VI, s.161. |
| Wedelsborg omkring 1900: Der blev slagtet gris, kalv, lam. De blev parteret på avlsgården, og resten blev ordnet i køkkenet. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv, bd. 6 Tjenestefolk, 1982 s. 34. |
| Det var almindeligt på herregårde, at slagtning indtil de industrielle slagterier overtog arbejdet, foregik i avlsgården. Den finere udskæring foregik i bryggerset eller det store køkken- oftest beliggende i hovedbygningens kælder. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv, bd. 6 Tjenestefolk, 1982, nævnes af flere informanter |
| Generelt, at skifter, vurderingsforretninger og brandtaxationer ikke oplyser om særlige rum til slagtning for herregårdes vedkommende. |
Oplysning ved Kirsten Rykind-Eriksen, 2009. |
| Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009. |
|
Spisekammer
Se også Fadebur
| Rum, kammer eller aflukke (skab) til opbevaring af madvarer og tilberedt mad. |
| Herlufsholm havde i 1646 et spisekammer, hvori der var to ostehække, fem hylder, fem tomme bikuber, 29 fåreoste samt opbevaring af 15 jernlåse, 300 søm, stempler, alterbog og papir. |
Wad. G.L.: Herlufholms to ældste Inventarier 1611 og 1646, småtryk Næstved 1880. |
Øreboegård havde i 1698 et spisekammer, hvor der fandtes mængder af rå- og madvarer samt inventar, husdgeråd, redskaber og linned.
I Sæbygårds inventarier nævnes spisekammer fra 1806 til 1858. Det lå i Sydfløjen (økonomifløjen).
|
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30, Inventarium 1698.
Do Inventarium i 1806 og 1858.
Rykind-Eriksen, Kirsten: Sæbygård. Bygninger, interiører og godsdrift, Sæby Museum 1995.
Landsarkivet Viborg: Sæbygård Godsarkiv, G 30.
Antikvarisk-topografisk arkiv, Nationalmuseet: H.H. Engqvist opmåling 1954 af Sæbygård.
|
| Rum (kammer ell. aflukke), hvori fødevarer (spec. Fødevarer som kød, flæsk, paalæg, ost o. lign.) og (retter af) tilberedt mad opbevares. |
Ordbog over det danske Sprog: L. Holbergs Peder Paars, 1720, s. 203. |
| I Prinsens Palais, opført 1744-45, indrettedes efter 1772 lejligheder til embedsmænd. I de nye køkkener blev der ”afdelt” med brædder til spisekammer eller til et -skab. |
Inge Mejer Antonsen: Prinsens Palais. Det kongelige Palais i Kalveboderne, bd. II: ”Inventarieprotokoller og anden dokumentation”, Nationalmuseet 1992.
Rigsarkivet: Partikulærkammeret: Palæet i Kalveboderne: Inventarregnskaber med bilag 1755-1835; Hofmarskallatets arkiv: Inventarieregnskabet for Det kgl. Palais i Kalleboderne 1820-40.
|
| På Wedelsborg nævnes spisekammer omkring 1910-20. Her stod en stor kaffekværn, idet kaffen købtes i sække. |
Højrup, Ole: Herregårdsliv. Bd. I-VIII. Beretninger fra århundredeskiftet. 1982. Bd. VI. S. 34. |
| Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen, 2009 |
|
Urtekælder/-kuler
Se også Beholdningshus
Det var ofte herregårdenes eller bypalæernes gartnere, der sørgede for at indrette og passe urterne i urtekælderen. Nogle af disse gartnere var højt værdsatte i deres samtid, hvilket bl.a. gav sig udtryk i stenen, der blev sat over deres grav. Her ses gravstenen over gartner ved godset Stensballegård O.F. Winther (1740-1809) og hustru Ane Margrethe Skriver i Vær kirke ved Horsens.
Kælderrum enten i huset eller i haven, hvori grøntsager, der skulle holde vinteren igennem, opbevares. |
Ved det russiske hof i Horsens fra 1780-1807 blev en af stenkældrene brugt til at rumme de urter (kål og rodfrugter), der skulle holde vinteren igennem. Den blev kaldt urtekælder. Rodfrugterne opbevaredes i fugtigt sand i kælderen. På herregårdene var det almindeligt at anvende stenhuse til vinteropbevaring af urter. |
Knudsen, Bodil Møller: Maden ved taffelbord, kammerbord og køkkenbord. 2006, s. 57. |
På herregården Skovsgaard fra 1887 opbevaredes grøntsager i urtekælderen i fugtigt sand i årene lige efter 1900. |
www.langelandsmuseum.dk |
For at sikre en bekvem adgang til køkkenurterne gennem vinteren bringes passende partier, afpasset efter forbruget til en måneds tid af gangen, fra haven til en frostfri og tør urtekælder og indslås i sand. Kælderen må hvert år forsynes med frisk sand, som tages væk om foråret, når kælderen ikke bruges mere (1920-21). |
Nordisk illustreret Havebrugsleksikon. Bd. I-II. 1920-1921. Bd. II, s. 63. |
Urtekælder er en gravet kule til grøntsager, der i frostperioden overdækkes med et lag stænger og halm. |
Haven 1926. 29. I Ordbog over det danske Sprog. 1996, sp. 1506. |
Anlægning af urtekælder: I haven graves en 2-3 meter bred og 60-100 cm dyb grav, hvis sider beklædes med brædder, fastgjort på stolper, som også kan bære taget. Højden fra gulv til rygning skal være så høj, at en voksen mand kan stå oprejst. Den opgravede jord lægges som en vold langs siderne og ind mod brædderne, således at taget, der fremstilles af groft, stærkt træværk dækket med halm, slutter tæt til jordvolden. I den ene ende af rummet indsættes et vindue, i den anden en dør (1949). |
Braae, Karen (red.): Dansk Husmoderleksikon bd. II. 1949, s. 543. |
Skrevet af Marie Aaberg Andersen, 2009. |
|
Viktualiekælder/-rum
Se også Fadebur
Kælderrum til opbevaring af letfordærvelige fødevarer. |
(Kælder)rum til opbevaring af (letfordærvelige) fødevarer. ”det lækre Skue af en Viktualiekælders fede Herligheder”. |
Ordbog over det danske Sprog. 1996. Sp. 1485: Jacobsen, Folke: Fagordbog for snedkere. 1933. Ordbog over det danske Sprog: Peter Nansen: Fra Rusåret. 1892. |
Viktualierummet er placeret i kælderen på etageplaner til Birkendegård ca. 1854. |
Planer af H. C. Thybjerg, Danmarks Arkitekturtegninger, bearbejdet af Peter Bering. Se Erichsen, John og Mikkel Venborg Pedersen, red.: Herregården. 2004-2006. Bd. 2, s. 263. |
Omtales på herregården Serridslevgård 1900-1919. |
Andersen, Else: En jysk herregård. 1983, s. 30 |
Skrevet af Marie Aaberg Andersen, 2009. |
|
Vinkælder
Se også ølkælder
| Kælderrum til opbevaring og lagring af vin. Det kunne enten være i samme rum som ølkælderen eller i forbindelse med denne. |
| Findes på Sæbygård i 1698. |
Skifte 1698 efter Holger Pachs. Landsarkivet for Nørrejylland, Sæbygård, g. 30. |
| 1724: Kælder(rum), hvori vin lagres eller opbevares. |
Ordbog over det danske Sprog: Nye Tidender om lærde Sager 1720-48. |
| På herregården Tåstrup var vinkælderen i 1737 et rum i forbindelse med ølkælderen. Der var jernstænger for alle vinduerne. |
Erichsen, John og Mikkel Venborg Pedersen, red.: Herregården. 2004-2006. Bd. 2, s. 123. |
| Findes på Moesgård i 1789 ved siden af Bagestuen i hovedbygningens kælderetage. |
Tegning af Torsten Hinge i: Skriver, J. B.: Moesgård. Historien om en herregård, 2001, s. 86-87. |
| Findes på Gammel Estrup i 1801. |
Vurdering 1801. RA, Privatarkiver, nr. 6274: Greverne Scheel, pakke nr. 3 |
| Findes på Gammel Estrup i 1819. |
Catalog over Læsøre-Auctionen paa Stamhuset Estrup pr. Randers, som foretages den 4de October førstkommende og følgende dag. Viborg 1819. |
| Findes på Moesgård i 1824 i kælderen i det nordre fløjhus mellem kødkælderen og frugtkælderen . |
Skriver, J. B.: Moesgård. Historien om en herregård, 2001, s. 98. |
| Omkring 1854 var vinkælderen på Birkendegård placeret i kælderen mellem husjomfruens værelse og brændekælderen. |
Etageplaner fra 1854 til herregården Birkendegård af H. C. Thybjerg, Danmarks Arkitekturtegninger, bearbejdet af Peter Bering. Se Erichsen, John og Mikkel Venborg Pedersen, red.: Herregården. 2004-2006. Bd. 2, s. 263. |
| Findes på herregården Pederstrup i 1850´erne |
Erichsen, John: Fra Slottets Tid, 2004, s. 29 ff. |
| På herregården Serridslevgård lå vinkælderen fra 1900-1919 bag rullestuen og i forbindelse med et rum til syltetøj og henkogte sager. |
Andersen, Ellen: En jysk herregård. 1983, s. 30. |
| Skrevet af Marie Aaberg Andersen, 2009. |
|
Ølkælder
Se i øvrigt vinkælder
| Kælder til opbevaring af øl. Det kunne enten være i samme rum som vinkælderen eller i forbindelse med denne. |
Kælder hvor øl opbevares - specielt på fade. |
Ordbog over det danske Sprog 1996, sp. 1597 : Dansk Ordbog udg. under Videnskabernes Selskabs Bestyrelse 1793 – 1905, IV. O30. |
| På herregården Tåstrup var ølkælderen i 1737 et rum i forbindelse med vinkælderen. Der var jernstænger for alle vinduerne. |
Erichsen, John og Mikkel Venborg Pedersen, red.: Herregården. 2004-2006. Bd. 2, s. 123. |
| Findes på Gammel Estrup i 1801. |
Vurdering 1801. RA, Privatarkiver, nr. 6274: Greverne Scheel, pakke nr. 3. |
| På herregården Serridslevgård lå ølkælderen fra 1900-1919 bag spisekamrene, og der var kun indgang fra gården. Der stod 5-6 store ølankre på bukke. Fri adgang for folkene til at hente så meget øl de ville. |
Andersen, Ellen: En jysk herregård. 1983, s. 30. |
| Skrevet af Marie Aaberg Andersen, 2009. |