layoutelementlayoutelement
 

Dyrskuepladsen

Dyrskuepladsen ved Bygholm

Et dyrskue er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man fremviser og bedømmer husdyr. Dyrene bedømmes og præmieres på baggrund af deres kropsbygning og racepræg. Dyrskuerne var en vigtig del af husdyrbruget før i tiden, da det var en essentiel del af avlsforanstaltningerne.

Heste

Hingsten Sejr ved jubilæumsskuet i Horsens i 1922.

Ved dyrskuernes fremkomst i 1800-tallet var der oftest ikke nogen fast plads til afholdelsen af disse. Først da dyrskuerne blev en årlig tilbagevendende begivenhed, begyndte man at have faste pladser tilegnet til formålet, såsom pladsen ved Bygholm.

Om dyrskuepladsen ved Bygholm ved vi, at den blev taget i brug som byens faste skueplads i 1942, da pladsens indvielse omtales i en artikel i Horsens Folkeblad den 18. juni 1943:
”Ved byjubilæet i fjor fik den nye dyrskueplads ved Bygholm Avlsgård sin festlige indvielse, og dette skue, der mønstrede 15.000 besøgende, blev det største dyrskue, der nogensinde er holdt i Horsens Landbrugsforenings historie. Den nye dyrskueplads, der utvivlsomt er en af de smukkeste og bedst indrettede dyrskuepladser i Danmark, ligger hegnet af skov og park, og på det skrånende terræn har man et glimrende udsyn over alle de fremstillede dyr.”

Ud over dyrskuepladsen ved Bygholm kender vi til to andre faste pladser i Horsens, der har været brugt til dette formål. Den ene er en plads ved tugthuset, der både bliver omtalt som exercerpladsen og sportspladsen, og den anden er en plads bag eksportstaldene.
Efterhånden som dyrskuerne begyndte at have faste lokaliteter år for år, begyndte man også at opføre semipermanente bygninger på disse pladser. De konstruktioner vi ved der har været bygget i forbindelse med afholdelsen af dyrskuer i Horsens, er indgangsbygninger, stalde og bygninger til diverse foreninger og deres udstillinger. 

I en artikel fra Horsens Avis i 1922 omtales Hedeselskabets bygning endda som værende smuk, hvilket peger på at det ikke har været helt simple bygninger. Så det var altså ikke nogen helt lille opgave at få stablet sådan et dyrskue på benene. Dette kan også ses i en artikel i Horsens Folkeblad den 17. juni 1937:
Der er en feberagtig travlhed i disse dage på Horsens Landbrugsforenings kontor, hvor bestyrelsen og konsulent Müller og hans medarbejdere træffer forberedelser til årets dyrskue. Det er allerede nu fastslået, at dyrskuet i Horsens i flere henseender bliver ud over det sædvanlige.


bygninger

På billedet ses Hedeselskabets bygning, som bliver omtalt i citatet ovenfor fra Horsens Avis og husholdningsudstillingens pavillon, som de stod i 1922 på jubilæumsudstillingen i Horsens.


I dag har dyrskuerne mistet deres funktion som forum for avlsredskab, men det betyder ikke, at dyrskuerne er blevet helt irrelevante. Skuerne har stadig en stor betydning i kraft af deres aktuelle udstillinger, fremvisning af produktionsdyr og underholdende aktiviteter. Alle disse forskellige aspekter af dyrskuerne gør, at de stadig er væsentlige. Dyrskuerne er stadig en folkefest, der skaber en forbindelse mellem land og by.

Skrevet af Sofie K. D. Kristensen, september 2015.