layoutelementlayoutelement
 

Det russiske hof i Horsens

De fire fyrstelige russere.

Silhuet af de fire fyrstelige russere. Billedet er antageligt en gave til enkedronning Juliane Marie fra prinsesse Katharina, der selv havde klippet det (Rigsarkivet)

I årene mellem 1780 og 1807 husede Horsens et eksilhof, bestående af to prinser og to prinsesser. Den ældste var prinsesse Katharina (1741-1807), derefter fulgte Elisabeth (1743/1744-1782), derefter Peter (1745-1798) og Aleksej (1746-1787). De ligger alle begravet i Klosterkirken i Horsens.

Indtil overflytningen til Danmark havde de været fængslet i ca. 35 år i Kholmogory nær Archangelsk i Rusland, som resultat af en magtkamp om Ruslands trone, som deres mor og storebror Ivan tabte i 1741.

Deres faster enkedronning Juliane Marie og hendes stats- og geheimkabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg, der stammede fra Horsens, tilbød de voksne prinser og prinsesser ophold i Horsens, efter at den russiske kejserinde Katharina den Store havde besluttet, at de nu ikke længere var en trussel for Rusland og derfor godt kunne forlade deres hidtidige fængsel.

Palæet

I Horsens blev to gårde på Torvet (hvor nuværende nummer 2 og 4 ligger) ombygget til det, som efter kongelig ordre skulle kaldes ”Palæet”. På billedet herover ses den vestligste af de to gårde. Ombygningen blev udført efter tegninger af hofbygmester C.F.Harsdorff, der besøgte Horsens i sommeren 1780, og det praktiske arbejde gennemførtes af Harsdorffs konduktør, arkitekt Hans Næss og den lokale arkitekt Anders Kruuse. Foruden selve ombygningen af de to gårde, tilføjedes to nye bygninger til komplekset, nemlig den store køkkenbygning og et kapel, hvor de fire russiske fyrstelige kunne udøve deres russisk-ortodokse tro.

Foruden af de fire fyrstelige bestod hofholdningen af 46 ansatte, hvoraf 28 modtog daglig bespisning ved hoffet som en del af deres løn. Personalet udgjordes af hofchefen, intendanten og hans fuldmægtig, der begge stod for indkøb til hoffet, kammerjomfruer, kammertjenere, lakajer, kokke, køkkensvende, oldfrue, vaskepiger og mange andre.

Til driften af den store husholdning modtog hoffet hvert år fra Rusland det, der svarede til 28.000 rigsdaler. Mere end 10.000 rigsdaler gik til mad- og drikkevarer. Lønningerne beløb sig til ca. 7160 rigsdaler. Resten blev brugt til brænde, lys, uniformer og andet tøj samt driften af stalden med heste og vogne.

Meloner

Meloner og kirsebær hørte til blandt de frugter, der blev spist ved hoffet.

Gouche af Johanne Fosie (1726-1764)

Indkøbene til husholdningens måltider blev foretaget i udlandet, i København, i Horsens by, på de omliggende herregårde og hos omegnens præster og bønder og fortæller om en stor variation i råvareindkøbene. Fra Hamborg skaffedes ananas, fra England kom der ale, porter, oste og sennep, ligesom der også fra både Schweiz og provinsen Holland kom oste, teen stammede fra Kina og kaffen fra Martinique. Fra København blev der oversendt ris fra South Carolina, sukker fra byens raffinaderier, visse krydderier, sagogryn og mannagryn. I Horsens by købte hoffet appelsiner, citroner, meloner, figner, brød, kød og konfekt og is hos sukkerbageren. Fra herregårdene fik hoffet fjervildt og hårvildt samt masser af fisk, krebs og forskellige grønsager og desuden smør, mælk og fløde. Fra bønderne kom også grønsager og fra præstegårdene fjerkræ, som kalkuner, kapuner, høns, kyllinger og æg.

Alle disse madvarer blev anvendt i husholdningen til bespisning af de mange ansatte og de fyrstelige. Hoffet drev ikke meget selskabelighed, men modtog dog besøg både af repræsentanter for kongefamilien, af adelige fra omegnen og af byens borgere, som besøgte de borgerlige blandt de ansatte.

De fyrstelige fordrev derudover tiden med ridning og billard (for mændenes vedkommende) og med tegning, silhuetklipning og brevskrivning (for kvindernes). Desuden gik de til gudstjeneste i kapellet og om sommeren indbød deres dejlige have syd for Palæet til spadsereture og udendørs liv. Her optrådte også teatergrupper i det fri. Om vinteren var det et yndet tidsfordriv for de fire russere, at køre i kane gennem det sneklædte landskab i Horsens nærhed.

Efter den sidste prinsesses død vedblev hoffet at fungere indtil inventaret var bortauktioneret og boet opgjort i 1808. Derefter blev der ikke gjort egentlig brug af bygningerne før i 1810, hvor en renovering af bygningen blev påbegyndt, fordi huset nu skulle tjene som bolig for prinsesse Charlotte Frederikke, der var blevet skilt fra prins Christian, senere kong Christian 8. Hun flyttede til Horsens i 1810, men Palæet stod først klar til indflytning ved årsskiftet til 1811.

Skrevet af Bodil Møller Knudsen 2008.

Indholdsansvarlig Vibeke Lerche, kuvl@horsens.dk