layoutelementlayoutelement
 

Dansk Broder Orden


Dansk Broder Orden blev stiftet i København den 29.januar 1894 under navnet Dansk Arbejder Loge. Stifteren var K. E. A. Vennerwald, forhenværende redaktør af Flensborg Avis, og på stiftelsestidspunktet bosiddende i København, hvor han drev bogtrykkeri og bogbinderi. Ordenen fik sit nuværende navn i 1956. 
DBO´s grundlag angives i deres publikationer at være ”frimurerisk”, men afviger på visse punkter herfra. Der er f.eks. ikke hos DBO nogen tilknytning til den kristne kirke, men derimod hersker der religionsfrihed i ordenen. Der er heller ikke forskel på det beløb, som de enkelte medlemmer betaler i broderskat, idet logen lægger vægt på lighed mellem medlemmerne ”uanset det trin, hvorpå (det enkelte medlem) står i den profane verden”.  Desuden betoner DBO danskheden (modsat frimurernes sammenslutning, som er international) og på kærligheden til folk og fædreland (denne vægtning er en følge af, at stifteren, der levede en stor del af sit voksne liv i Flensborg, oplevede at blive tysk statsborger i en preussisk provins efter krigen i 1864). 
Kvinder kan ikke blive medlemmer ej heller har de adgang til møderne. Der findes dog ”dameklubber”, der ”har til formål at formidle venskaber mellem brødrenes livsledsagere” (citat). 
Kravet til et nyt medlem er, at han er en hæderlig og uberygtet, dansk statsborger og mellem 25 og 60 år gammel. Det kommende medlem skal indstilles af to af ordenens brødre. 
DBO´s formål er ”at fremme næstekærligheden og at højne og forædle hver enkelt logebroders karakter, at få det gode til at trives og undertrykke det som er mindre godt”. Endvidere har ordenen det som sin hensigt ”- uden hensyn til politiske og religiøse anskuelser – at udøve filantropisk og etisk virksomhed indenfor nærmere fastsatte rammer” (citat).  Ældre brødre samt deres enker kan således oppebære forskellige former for støtte. Der ydes også hjælp ved brødres dødsfald og børn af brødre kan oppebære understøttelse til studier indtil de er 23 år gamle. Både ordenen (centralt) samt de enkelte arbejdssteder adopterer børn i 3. verdenslande, som de støtter indtil de fylder 18 år.
Ordenen består af en række såkaldte arbejdssteder i København og i en række provinsbyer. Arbejdsstedet ledes af en ”ledende mester”, som varetager den daglige styring og har det økonomiske ansvar. På arbejdsstedet findes også en stormester, nemlig den person, som er moderlogens repræsentant på arbejdsstedet.  Væsentlige dele af de ugentlige møder udgøres af brodermåltidet og musik og sang. Derimod er politiske og religiøse diskussioner ikke tilladte.
Arbejdsstedet i Horsens blev oprettet den 25. januar 1903, som det tredje i landet efter København og   Århus .  Arbejdsstedet i Vejle (som Horsens er moderloge for) blev først stiftet i 1936 og i Kolding fandt oprettelsen først sted i 1944. Horsens´ moderloge var den i Århus. 
Det stiftende møde i Horsens blev afholdt på Soeles Hotel (Smedegade 68), og antallet af brødre kom hurtigt op på 40. Under 1. verdenskrig var der stilstand i arbejdet, men i tiden efter krigen begyndte det langsomt at gå fremad igen og den første del af 1930´erne kan betegnes som den mest begivenhedsrige i arbejdsstedets historie.  Bl.a. blev møderne flyttet fra Muncks hotel (det forhenværende Soeles hotel) til en villa på hjørnet af Gasvej og Sundvej (Gasvej 1).  Dette arbejdssted blev indviet den 13. marts 1932. Huset var opført til sagfører Danjelsen (som på flere andre måder bidrog til Horsens bys forskønnelse) og havde været i forskellige privatpersoners besiddelse før den blev logehjem for brødrene. Under 2. verdenskrig tjente logen  bl.a. som bolig for telefonistinder og som skolebibliotek. Både i 1950´erne og senere blev huset udvidet og moderniseret og der kom flere logebrødre. 

 

Skrevet af Bodil Møller Knudsen.
Kilde: Dansk Broder Orden gennem 100 år, udgivet 1993 af Dansk Broder Orden.