layoutelementlayoutelement
 

Byens bordel

Byens bordel 
- om den offentlige prostitution i 1800-tallets Horsens


I anden halvdel af 1800-tallet lå der et offentligt bordel i Horsens, hvor kvinder boede og arbejdede som prostituerede. Prostitution var principielt forbudt - men i løbet af århundredet opstod et system, hvor prostitution blev tolereret fra myndighedernes side, så længe de prostituerede var under politiets tilsyn. En af grundene til at dette system opstod, var, at kønssygdomme var udbredt. Man frygtede især sygdommen syfilis, som var dødelig i 1800-tallet, og lægevidenskaben pegede på en tæt forbindelse mellem prostitution og smittespredning. Desuden var man fra myndighedernes side opmærksomme på, at kvinder der prostituerede sig i det offentlige rum, let kunne krænke sædeligheden. Derfor vedtog man fra lovgivers og politiets side et kontrolsystem, kaldet den reglementerede prostitution, som eksisterede fra 1874 til 1906. Systemet sigtede på, at politiet skulle have flere beføjelser til at holde øje med de prostituerede. Der blev blandt andet oprettet offentlige bordeller, hvor prostituerede kunne arbejde uden at blive straffet for prostitution, så længe at de var indskrevet som ”offentlige fruentimmere” i politiets protokoller, og dermed var under politiets opsyn.

Kontrolsystemet og ikke mindst oprettelsen af offentlige bordeller var dog betinget af, at man i de enkelte byråd rundt omkring i landet skulle vedtage et politiregulativ, som kvinderne kunne indskrives under. Byrådet i Horsens vedtog aldrig et regulativ, og dermed var prostitution forbudt i Horsens. Desuagtet at byrådet aldrig vedtog et regulativ, lå der et offentligt bordel i Horsens i mere end 20 år. Horsens var dog ikke den eneste by, hvor der blev indført en reglementeret prostitutionskontrol uden et politiregulativ. Også i byer som Aarhus, Viborg, Frederikshavn, Odense og Helsingør havde man prostitutionskontrol – på trods af at prostitution blev anset for at være amoralsk og usædelig. Men frygten for at en ukontrolleret prostitution ville føre sygdom og død med sig, vejede tungere end juridiske og moralske overvejelser. 

Det var byrådet med formanden/borgmester/byfoged Johan Christian von Jessen i spidsen, der blåstemplede oprettelsen af bordellet. Den offentlige prostitution blev imidlertid kritiseret fra anden side. Citater fra Horsens Folkeblad, der ofte gengav byrådsforhandlinger, viser, at der med tiden blev rejst kritik af prostitutionen og ikke mindst kritik af bordellets eksistens i byen. Det var især byrådsmedlem Peter Alexandersen, som kæmpede imod bordellet på byrådsmøderne i slutningen af 1870´erne. På trods af kritikken lykkedes det dog borgmester von Jessen at holde sagen hen i årevis således, at bordellet først blev lukket i 1883, året før hans død.

Det offentlige bordel i Horsens – Nørrebrogade 17: 
Det offentlige bordel i Horsens havde til huse på hjørnet af Nørrebrogade og Tugthusvej (nuværende Fussingvej) fra 1861 til 1883. Bordellet var placeret i yderkanten af byen – en velvalgt placering tæt på det nyligt oprettede tugthus og i gåafstand til og fra den gamle bykerne. Dér vakte bordellet mindst mulig forargelse, men samtidig kunne kunderne aflægge besøg i forholdsvis ubemærkethed. Denne isolering af bordeller langt væk fra de mere velhavende bydele, var en del af en international tendens. Samtidig var der dog fra politiets og lovgivers side enighed om, at der var behov for de services, som de prostituerede kunne tilbyde. I 1800-tallet mente mange, at mænd havde visse behov, som ikke kunne tilsidesættes. Derfor var det hensigtsmæssigt at samle de prostituerede i bordeller og placere dem et sted, hvor mænd kunne få afløb for deres lyster uden at anstændige borgere ville blive generet af de skamløse foretagender.

På bordellet i Nørrebrogade boede og arbejdede kvinder som prostituerede. En folketælling fra 1880 viser, at 3 kvindelige logerende var opført som offentlige fruentimmere. En bordelvært ved navn Christen Nielsen boede på bordellet og hans job var at holde opsyn med kvinderne og deres virksomhed.  Straffeprotokoller for Horsens politi viser, at både mænd og kvinder blev straffet for både prostitution og rufferi sidste halvdel af det 19. århundrede. Bordelværten Christen Nielsen og de tre fruentimmere Nicoline Cathrine Lemmetz, Maren Teresie Christine Hansen og Margrethe Hansen, kunne dog bedrive deres respektive erhverv uden at blive straffet for rufferi eller prostitution, da bordellet var oprettet af byrådet.

Prostitutionen i Horsens var dog ikke kun forbeholdt de offentlige fruentimmere på bordellet. I straffeprotokoller for Horsens ses det, at andre kvinder blev straffet for prostitution. Det kunne for eksempel dreje sig om kvinder, som bedrev gadeprostitution. Andre drog fordel af danselokalers og beværtningers løsslupne stemning til at møde potentielle kunder. Det rygtedes blandt andet, at danselokalet Valhalle, på hjørnet af Thonbogade og Søndergade, tjente som mødested mellem prostituerede og deres kunder i slutningen af 1800-tallet.

De offentlige piger:
Der var også piger, som var født i Horsens, der arbejdede som prostituerede andre steder i landet.  Blandt andre blev en Horsens-pige, Ane Marie Petersen, anholdt for prostitution i København i 1860´erne. Ane Marie blev født i Horsens den anden juni 1846, og blev døbt i Vor Frelser Kirke. Hun var datter af sømanden Peder Mortensen og hustru Mette Marie Nielsdatter, og voksede op i bydelen Grønland. Grønland husede dengang mange sømænd og enker. Det fremgår af kirkebogen, at Ane Marie blev konfirmeret i Vor Frelser Kirke i 1860, hvor hun fik karaktererne g (godt) i kundskab og mg (meget godt) i opførsel. Det er uvist, hvornår Ane Marie flyttede fra Horsens, og hvorfor hun endte i prostitution i København. Hun blev i hvert tilfælde indskrevet som offentligt fruentimmer i byen i 1867, da hun var 21 år.
Ane Marie PetersenBagside af portræt Ane Marie Petersen

Selvom det var ganske dyrt at blive fotograferet i anden halvdel af 1800-tallet, fik Ane Marie taget et portrætfoto ved en fotograf – måske endda som en form for reklame for sit erhverv. Portrættet stammer fra Københavns politis arkiver. Det blev konfiskeret af politiet i forbindelse med, at Ane Marie var mistænkt for prostitution. På bagsiden af portrættet har politiet noteret data. Når en kvinde blev indbragt til politistationen som mistænkt for prostitution, noterede politiet forskellige data om hende. Dette blev derefter vedlagt kvindens politisag, således at politiet havde bedst mulig grundlag for registrering, hvis kvinden blev anholdt for prostitution igen på et senere tidspunkt.

En anden Horsens-pige var Nielsine Caroline Rasmussen. Nielsine blev født den 30. juli 1850 i Rårup sogn ved Horsens. Hun var datter af daglejer Rasmus Christiansen og hustru Ane Johanne Hansdatter. I 1860, da Nielsine var 10 år gammel, boede hun ifølge folketællingen på Madevejen (nuværende Emil Møllersgade) med sine forældre og tre søskende. Ifølge kirkebogen blev Nielsine konfirmeret i Vor Frelser Kirke i 1864, hvor hun fik g i kundskab og mg i opførsel. Da Nielsine var 16 år gammel, flyttede hun til København, hvor hun ifølge politiets oplysninger ernærede sig som syerske. Hun kom første gang i politiets søgelys som 20-årig i 1874. Her blev hun visiteret (forhørt og henvist til lægeundersøgelse) under mistanke for prostitution. Hun blev dog ikke indskrevet som offentligt fruentimmer i København – sandsynligvis fordi hun fraflyttede København året efter og dermed ikke gav politiet anledning til yderligere foranstaltninger. 
Nielsinebagside af portræt

I 1871, da Nielsine var 21 år, fødte Nielsine en dreng, der kom til at hedde Christian Rudolph, på Fødselsstiftelsen i København. Kort tid efter fødslen blev Nielsine indlagt til behandling for syfilis med sin nyfødte søn. Hun blev senere udskrevet fra hospitalet, og tre uger efter tog hun tilbage til sin fødeby, Horsens, med sønnen. Da syfilis både kunne smitte fra mor til barn under fødslen og senere gennem modermælken, er det meget sandsynligt, at sønnen også var smittet med sygdommen. Syfilis var en dødelig sygdom før penicillin for alvor blev udbredt efter 2. Verdenskrig, og derfor blev hverken Nielsine eller hendes søn næppe særlig gamle.

Historierne om piger som Ane Marie og Nielsine, der var født og opvokset i provinsbyer som Horsens, men senere endte som prostituerede i København, var langt fra enestående. Mange mænd og kvinder drog af sted fra landet for at prøve lykken i de voksende byer. Ofte fik kvinderne arbejde som tjenestepiger, syersker eller fabriksarbejdere i den voksende industri. Dårligt betalt sæsonarbejde var almindeligt og i perioder uden arbejde, var der ikke noget økonomisk eller socialt sikkerhedsnet I 1800-tallets Danmark. Fattigdom var udbredt, og mange kvinder endte i prostitution i byerne.

Modstand og afskaffelse af den offentlige prostitution:
Da den reglementerede prostitution blev indført i 1874, var den for en generel betragtning støttet af landets politi, læger og lovgiver af hensyn til den offentlige sædelighed og den folkelige sundhed. Med tiden viste det sig imidlertid, at prostitutionskontrollen hverken havde en gavnlig virkning på antallet af smittede eller på den offentlige sædelighed. Modstanderne, der mente, at prostitutionen var syndig og skulle bekæmpes, fik i højere og højere grad vendt den offentlige stemning imod kontrolsystemet. Modstanderne satte samtidig fokus på det urimelige i, at det kun var den kvindelig part, der kunne straffes for prostitutionen, mens de mandlige kunder gik fri.  Lovgiver måtte med tiden bøje sig for den voksende modstand. I 1901 blev det forbudt at holde offentlige bordeller, og i 1906 blev den reglementerede prostitution endegyldigt ophævet. Prostitutionen ophørte dog ikke med at eksistere, hverken i Horsens eller i resten landet, da den offentlige prostitution blev afskaffet. I 1999 blev prostitution afkriminaliseret, men prostitution deler stadig vandene – dengang som nu. 

Skrevet af  cand. mag. Christina Louise Sørensen 2016. 

Originalbillederne befinder sig på Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.