layoutelementlayoutelement
 

Krigsskæbner fra Horsens

J.P. Holmboe (født 1831 i Dørup) var malermester i Horsens. Han deltog i forsvaret af Dybbøls skanser under prøjsernes blodige stormangreb den 18. april 1864. Her blev Holmboe såret og taget til fange. Han havnede på et lazaret, hvor hans venstre arm undergik en såkaldt albueled-resektion d.v.s. at en del af albueleddet blev fjernet således at armen blev noget stiv. Siden blev han hjemsendt og i september 1864 vurderet uegnet til militær tjeneste og kasseret. Med kun en brugbar arm var det svært at fungere som maler, og J.P. Holmboe blev i stedet farvehandler. Som veteran blev han den 17. april 1889 tildelt Dannebrogsmændenes hæderstegn for sin deltagelse i krigen. De støvler, som J.P. Holmboe bar i krigen i 1864, findes i dag i Horsens Museums samling. Komponisten Vagn Holmboe er i øvrigt J.P. Holmboes barnebarn.

Støvler

J. P. Holmboes støvler på Horsens Museum.

J.P. Holmboe var imidlertid ikke den eneste horsensianer, som blev såret ved stormen på Dybbøls skanser. I Horsens Avis kunne man lørdag den 21. maj 1864 læse følgende notits:

Paa Ullerup Lasareth i Fyen (en geografisk misforståelse for Ullerup ligger i Sønderjylland nær Als – red.) henligger efter ”Fyens Av.” blandt Andre Menig af 9de Reg. Fritz Falenkam, Skrædermester i Horsens, der har faaet en Kugle gjennem Overarmen ind i Brystkjødet, hvoraf den er udtagen. Efter Lægernes Skjøn er der godt Haab om hans Helbredelse.

Tilsyneladende er der tilstødt komplikationer, for fredag den 15. juli 1864 kunne denne hjerteskærende dødsannonce læses i avisen:

Efter idag modtagen Efterretning er min elskede Mand, Skrædermester Fritz Falenkam, den 24de f. M. afgaaet ved Døden paa Lasarethet i Ulderup i Slesvig i hans 32te Aar, efter at han havde henligget haardtsaaret fra Dybbøl-Slaget den 18de April. Kun 6 Aar forundtes det os at leve et lykkeligt Samliv, i hvilken Tid vi havde 4 Børn, hvoraf et Barn modtager ham i Evigheden og 3, hvoraf det Yngste ikkun er 1 ¼ Aar gammel, maa med mig herefter føle Savnet af en trofast og opoffrende Mand og Fader, der under hans lange Smertens Leie stedse med kjærlig Længsel erindrede disse hans Kjære indtil hans Død. Dette Sorgens Budskab bringes herved til deeltagende Slægt og Venners Kundskab af hans dybtsørgende Enke.

Clara Falenkam, født Tribler.

Det var ikke kun de menige soldater, der kom i ilden – også mange danske officerer faldt for preussiske riffelkugler eller østrigske sabelhug. De, der faldt på slagmarken eller døde på lazaretterne, blev gerne begravet i lokale massegrave. Til forskel fra de menige soldater, blev dræbte officerers lig oftere sendt bort fra krigszonen til begravelse på Garnisons Kirkegård eller på hjemegnen. Det sidste blev tilfældet for kaptajn E.B. Meisner Hansen, hvis gravsten stadig kan ses ved siden af krigsmindesmærket på Nordre Kirkegård i Horsens. Kaptajnens sørgende enke bragte denne dødsannonce i Horsens Avis tirsdag den 12. april 1864:

Fra Dybbøl har jeg modtaget det smertelige Budskab, at min elskede, trofaste Mand, mine 4 smaae Børns kjærlige Fader, Ernst Balthasar Meisner Hansen, Kapitain ved 10de Regiment, om Morgenen den 6te dennes har offret sit Liv for Fædrelandet, som falden i en Forpostfægtning. Hans gamle Moder og 6 Sødskende samt mange Venner ville med mig føle det tunge Tab.

Ørumgaard, den 9de April 1864.

Kirstine Hansen, født Hansen

Mindesmærke

Krigsmindesmærke

Efterfølgende beskrev Horsens Avis kaptajn Meisner Hansens ærefulde begravelse – et uddrag lyder således:

… I den med floromvundne Faner og Guirlander smykkede Kirke var den blomsterklædte Kiste hensat foran Choret … baaret af Vaabenbrødrene, ledsagedes Kisten under Sørgemusik til Graven af et overordentlig talrigt Følge, blandt hvilket saaes Laugene med florbehængte Faner … Fra Husene i Byen vaiede florbehængte Dannebrogsflag.

I nutidens arkiver og i datidens aviser findes der trist nok masser af tragiske skæbnehistorier som de her nævnte – også en del fra Horsens. Sjældent forekommende og ikke så belyst er derimod historien om de indkaldte, som af personlige eller religiøse årsager ikke havde i sinde at dø eller slå ihjel for fædrelandet. Ove Henrik Petersen (født 1833 i Ousted sogn) var en af disse mænd. Petersen arbejdede som former og var bosat i Nygade i Horsens. I 1864 blev han indkaldt til militærtjeneste – men udeblev. Derfor blev han pågrebet, lagt i lænker og ført til et militært fængsel i København. Her blev Ove Petersen undersøgt af en læge og en præst, som fandt ham normal og dermed egnet til militærtjeneste. Petersen nægtede dog stadig at efterkomme mødeordren. Som en konsekvens af Petersens udeblivelse og fortsatte vægring modtog han tre på hinanden følgende krigsretsdomme. I modsætning til J.P. Holmboe, Fritz Falenkam og kaptajn Meisner Hansen slap Ove Petersen fra krigen med liv og lemmer i behold – men krigsrettens domme var hårde og lød på rottingslag og strengt fængsel på vand og brød. Ove Petersen blev først løsladt efter fredsslutningen – på sin egen måde traumatiseret af krigen. Han emigrerede siden til USA, bosatte sig i Chicago og fik amerikansk statsborgerskab i 1882.

 

Kilder:       

Horsens Avis, tirsdag den 12. april 1864

Horsens Avis, tirsdag den 19. april 1864

Horsens Avis, lørdag den 21. maj 1864

Horsens Avis, fredag den 15. juli 1864

Horsens Vejviser 1868

Tidsskriftet Venlig Budbringer, 1900, indlæg af I.H. Schnor, s. 74-75

Magne Lund

 

Skrevet af Felix Vestergaard.